Lina Rafn: Jeg var drænet for energi

Først da Blachman og Remee havde sagt ja til X factor, gjorde Infernal-sangerinden det også

Lina Rafn - med igen. (Foto: Jan Unger)
Lina Rafn - med igen. (Foto: Jan Unger)

Fire sæsoner er gået, siden Lina Rafn sidst var med som X Factor-dommer, men når DR den 3. januar tager hul på syvende sæson, er det igen med hende ved dommerbordet - og det er hun sammen med sine to tidligere kolleger, Thomas Blachman og Remee.

- Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at være med, men da DR ringede og sagde, at Thmas og Remee havde sagt ja, så havde jeg det sådan, at 'det skal de fandme ikke uden mig', siger Lina Rafn.

Hun var dommer i to første sæsoner. I den tredie meldte hun fra, fordi hun var gravid, og i anden sæson havde hun lige født, så det blev også et nej.

Derefter var det manglende energi, der gjorde udslaget.

Turne-fejl med datteren
- Jeg gjorde den fejl at tage Karmen med på turne, da hun kun var syv uger gammel. Det var hjernedødt. Jeg var hjernedød, kunne ikke kende forskel på op og ned, fik tre timers søvn og ammede, mens jeg kørte land og rige rundt. Det er det dummeste, jeg nogensinde har gjort. Hvorfor var der ingen, der sagde til mig, at det var en skidt ide. Men det var der altså ikke - i hvert fald ikke, så jeg kunne høre det.

 

- I flere år var jeg rigtig stakåndet over den oplevelse, og hvis nogen nævnte X Factor, så var beskeden helt klar: Glem det.

- Men jeg kunne ikke sige nej, da Thomas og Remee også ville være med igen. Karmen bliver fire år til marts, og nu er hun stor nok til at kunne forstå, at mor en gang imellem har travlt. Men så kommer der en tid bagefter, hvor jeg har tid til hende igen. Det kan man ikke forklare et barn på halvandet år.

Ny musik med Infernal
- Karmen med K?

- Ja, fordi hendes far hedder Kasper med K. I virkekligheden har vi fortrudt det lidt, men det er for sent nu.

Se også: Ida fra 'X Factor' flopper



Se også: Blachmans tabte musik genoplivet



Se også: Blachman: Sarah er himmelen for mig

- Hvad med Infernal?

- Vi skal til at gøre en masse musik færdig, det kan Paw sidde og nusse med, mens jeg laver X Factor. Jeg tror ikke, vi kommer op og køre på den helt store kommercielle klinge, som vi har gjort med succes i flere år. Men det er bevidst. Musikken er ikke skåret helt så kniv-kommercielot skarpt som tidligere. Det har vi det helt fint med.

0 kommentarer
Vis kommentarer