Oddset-Janni og Ree: Nyt reality-par

Og optagelserne til den nye tv-serie starter allerede i landsretten på onsdag

Janni Christensen og Karsten Ree - dokumenterer deres liv sammen. (Foto: Rumle Skafte)
Janni Christensen og Karsten Ree - dokumenterer deres liv sammen. (Foto: Rumle Skafte)

Hun frabeder sig ligheden, men det er svært ikke at drage sammenligninger med Erik og Anni, efter at det er blevet klart, at Oddet-Janni med efternavnet Christensen og hendes noget ældre milliardær-kæreste, Karsten Ree, bliver hovedpersonnerne i et nyt reality-program, som optagelserne starter til allerede på onsdag.

- Vi skal jo have retssagen med, hvor den endelige dom falder, siger Janni Christensen til Ekstra Bladet.

Hendes appel efter dommen i byretten på et år og ni måneders fængsel for at franarre en ældre mand en formue, afgøres i landsretten, og tv-kameraerne vil være på plads for at forevige begivenheden til det kommende show.

- Hvad sker der så, hvis dommen stadfæstes, og du ryger i spjældet?

- Der er jo ventetider, og der kan gå op til et halvt år, inden jeg ryger ind. Der kan nås at optage meget inden da, siger Janni.

Karsten er ikke nærig
Showet går i al sin enkelhed ud på at følge det nye kærestepar på nærmeste hold - ligesom det skete, da storbarmede Anni Fønsby og rigmanden Erik Damgaard pludselig forelskede sig over halv og hoved - og ønskede at vise det for alt og alle.

Rigmand, storbarmet, yngre blondine og en truende fængselscelle er lighedspunkter i de to reality-programmer, men Oddset-Janni foretrækker at se på forskellene.

 

- Det er vores håb at lave et mere seriøst program. Vores alderforskel er større, og jeg tror også, at Karsten har et andet forhold til penge end Erik Damgaard.

- Han holder på pengene?

- Det skal han have ros for, skraldgriner Janni.

- Men det er en god egenskab at have. Det skal dog siges til hans forsvar, at han ikke er nærig. Man skal også passe på sine penge. Det er derfor, han har mange penge.

Jeg trænger mest til pengene
Parret har lavet en aftale med produktionsselskabet STV, men det er endnu ikke besluttet, på hvilken kanal - og hvornår - programet skal sendes.

Se også: Janni og Karsten Ree: Her er vores Afrika



Se også: Ree slagter sin bedste ven i retten



Se også: Ree vil vidne for Oddset-Janni



Se også: Kendisparret kyssede foran retten

- Hvad siger Karsten til at skulle have kameraer i nakken konstant?

- Han vil gerne være med, og der er jo også en reklame-værdi i det for ham. Han vil bare ikke have penge for det, dem lader han gå videre til mig. Han synes, jeg trænger mest til dem, og det har han jo nok ret i.

- Så du får hans andel?

- Det kan du tolke, som du vil.

Rystende nervøs
- Er i flyttet sammen?

- Det er vi ved, men jeg skal først ud af et hus, som jeg har.

- Hvordan har du det med måske at havne i fængsel?

- Det har jeg det da dårligt med. Jeg håber da på retfærdighed, og at jeg ikke bare bliver dømt for det, der har stået i medierne. Jeg kan ikke sige andet. Der er to dage til, og jeg er rystende nevøs. Det er ikke sjovt ikke at vide, om man er købt eller solgt.

1 af 2 Oddset-Janni har trukket forsider den senere tid - for alt det forkerte.
2 af 2 Janni Christensen og Karsten Ree - dokumenterer deres liv sammen. (Foto: Rumle Skafte)
0 kommentarer
Vis kommentarer