BBC4 køber storladen dansk dramaserie

Millioner af britiske tv-seere kan følge Ole Bornedals store historiske drama '1864', når BBC viser den

En af hovedpersonerne i '1864', Peter, spillet af Jens Frederik Sætter-Lassen. Foto. DR1
En af hovedpersonerne i '1864', Peter, spillet af Jens Frederik Sætter-Lassen. Foto. DR1

Britiske BBC4 har købt visningsrettighederne til DR's tv-serie '1864', der hovedsageligt er optaget i Polen.

Dermed kan millioner af britiske tv-seere følge med, og DR kan sætte endnu et kryds på listen over lande og tv-stationer, som viser tv-serien.

Se også: Danmarks dyreste tv-serie er i kassen

- BBC har oplevet en overraskende stor seerrekord med dansk drama på BBC Four, da de viste 'Forbrydelsen' og 'Borgen'.

- Derfor glæder vi os over, at de nu også tilbyder deres seere at følge med i Ole Bornedals store episke drama,'1864', når det glider over skærmen i 2014, siger seriens producenter, Peter Bose og Jonas Allen, Miso Film, i en pressemeddelelse.

Se også: 1864: Kujonen og helten

Ligesom de to øvrige danske serier, sendes '1864' med dansk tale og engelske undertekster.

Tv-serien er bygget op omkring Tom Buk Swienty's bøger 'Slagtebænk Dybbøl' og 'Dommedag Als' og handler om slaget ved Dybbøl i 1864, der kostede 5000 danske soldater livet.

Se også: Tv-serien 1864 er gennembruddet for en ny generation

Ole Bornedal er instruktør, og filmen har skuespillere som Nicolas Bro, Rasmus Bjerg og Jens Frederik Sætter-Lassen på rollelisten.

Optagelserne til tv-serien begyndte den 8. april, og serien er med et budget på 173 millioner kr. og 6000 statister den dyreste og mest omfattende danske tv-produktion nogensinde.

Se også: '1864' bliver ikke historieundervisning

Optagelserne til serien sluttede i Prag midt i juli, hvorefter produktionen rykkede til Danmark for at få de sidste skud i kassen.

Serien får dansk premiere søndag den 27. september 2014.

0 kommentarer
Vis kommentarer