Sådan går det Martin fra Luksusfælden

Knoklede 60 timer i ugen for at få det til at hænge sammen - nu er han fyret

Vi fik styr på tingene dengang. Og hverdagen har kørt siden, siger Martin i dag. (Foto: TV 3)
Vi fik styr på tingene dengang. Og hverdagen har kørt siden, siger Martin i dag. (Foto: TV 3)


Se også: Sådan går det Rex fra Luksusfælden



Se også: Sådan går det Dennis fra Luksusfælden



Se også: Sådan går det Lone fra Luksusfælden



Se også: Sådan går det Kenneth fra Luksusfælden

27-årige Martin var ved at knække sammen under det store pres, han havde ved at være familiens eneforsøger, mens hans kæreste, 28-årige Helle, var gået i stå derhjemme.

Derfor valgte parret i sommer at tilkalde 'Luksusfældens' eksperter til hjemmet i Esbjerg.

Martin tror, han dør tidligt. Men vil nå at tjene så mange penge til familien inden da. (Foto: Heidi Maxmiling/TV 3) TV TV: Martin i Luksusfælden: Arbejder sig i graven

Økonomien var blandt andet kørt af sporet, fordi Helle ikke havde haft et job siden 2008. Men da eksperterne forlod parret, havde Helle fået et job med start i september, og hendes situation så lys ud.

- Det er gået godt. Helle fik arbejdet, og det var rigtig godt, fortæller Martin i dag til Ekstra Bladet.

Martin og Helle fik lagt et budget for at afvikle en del af gælden og igen betale for institution til to af deres i alt tre drenge. (Foto: Heidi Maxmiling/TV 3) TV Luksusfælden: Martin kan ikke betale gælden

Helle er gældfri om to år, hvis hun bliver ved at følge planen.

Derimod så det sortere ud for Martin, der ikke havde udsigt til at betale sin gæld nogensinde. Derfor kunne eksperterne ikke hjælpe ham, og de så ingen anden udvej end at anbefale ham at søge gældssanering.

- Jeg afventer at høre vedrørende gældssaneringen. Jeg håber at høre noget positivt, siger Martin her et halvt år efter besøget.

- Vi var glade for at være med i programmet. Det var last call for mig i hvert fald, fortæller han.

Dengang knoklede Martin 60 timer om ugen som chauffør, hvilket gik ud over hans helbred. Som følge deraf havde han en ødelagt skulder, to ødelagte knæ og dårlig ryg.

- Jeg føler, jeg bliver nødt til at arbejde så meget som muligt, så længe jeg kan arbejde, for jeg tror ikke, jeg bliver 50 år, sagde Martin i programmet.

Blev fyret
Situationen fra dengang er dog ændret - men ikke til det bedre.

- Mit helbred er blevet bedre, men jeg blev fyret for en måned siden, så nu leder jeg efter arbejde. Alt har interesse, men jobsituationen ser trist ud, sukker Martin.

- Men det er bare at klø på, siger Martin, der aldrig har prøvet at være arbejdsløs før men nu må affinde sig med en tilværelse på dagpenge i julen.

- Vi kan godt få det til at hænge sammen, og der bliver råd til julegaver. Det kommer ikke til at være anderledes, siger sympatiske Martin, der glæder sig over, at parret har alle deres tre drenge i både julen og til nytår.



Martin har en gæld på langt over en million kroner, så hans eneste redning er en gældssanering. Her er de to yngste drenge med på billedet, men også Martins store søn fra et tidligere forhold skal holde jul med parret. (Foto: Heidi Maxmiling/TV 3)
Martin har en gæld på langt over en million kroner, så hans eneste redning er en gældssanering. Her er de to yngste drenge med på billedet, men også Martins store søn fra et tidligere forhold skal holde jul med parret. (Foto: Heidi Maxmiling/TV 3)


1 af 2 Helle fik arbejde i september, og det har hjulpet på parrets økonomi. (Foto: TV 3)
2 af 2 Vi fik styr på tingene dengang. Og hverdagen har kørt siden, siger Martin i dag. (Foto: TV 3)
0 kommentarer
Vis kommentarer