Badehotellet fortsætter i en sæson 2

Trods dårlige anmeldelser vil TV2 nu lave sæson 2 af 'Badehotellet' - seerne er nemlig vilde med tv-serien

Grosserer George Madsen(Lars Ranthe) og hans frue Therese(Anne Louise Hassing) bader i Vesterhavet i en scene fra 'Badehotellet'.(Foto: Mike Kollöffel/TV2)
Grosserer George Madsen(Lars Ranthe) og hans frue Therese(Anne Louise Hassing) bader i Vesterhavet i en scene fra 'Badehotellet'.(Foto: Mike Kollöffel/TV2)

Ekstra Bladets anmelder Henrik Queitsch har hver gang smidt sølle to stjerner efter afsnittene i TV2-serien 'Badehotellet', og i andre medier har anmeldelserne også været lunkne.

Men nu melder TV2 ud, at der også kommer en sæson 2 af tv-serien, der trods de kritiske anmeldere har fået ganske godt fat i danskerne mandag aften.

De fire første afsnit af 'Badehotellet' er i snit blevet set af 1.527.000 seere. Det er et pænt stykke over alle andre af TV2's dramaserier. 'Badehotellet' har således skrevet sig ind som den mest populære tv-serie på TV2 siden 'Strisser på Samsø'.

Se også: 'Badehotellet' er historisk ringe



Hotelbestyreren spillet af Ole Thestrup, der her sidder på bilen, kommer dog ikke med i sæson 2 af 'Badehotellet'. Han døde nemlig i mandagens afsnit.(Foto: Jens DResling)
Hotelbestyreren spillet af Ole Thestrup, der her sidder på bilen, kommer dog ikke med i sæson 2 af 'Badehotellet'. Han døde nemlig i mandagens afsnit.(Foto: Jens DResling)


Få måneder før børskrakket på Wall Street
Optagelserne til den nye sæson af 'Badehotellet' skal laves til sommer. Og her skal man endnu engang følge livet på hotellet i 1929, dog med en ny hotelbestyrer. Ole Thestrup, døde nemlig i mandagens afsnit. Og historien kommer til at foregå få måneder før krakket på Wall Street i oktober 1929.

Se også: Numse-censur i 'Badehotellet'

- På TV 2 elsker vi at samle danskerne om fælles oplevelser, og det er i høj grad lykkedes med 'Badehotellet', der er den mest sete dramaserie på TV2 siden 1998. Vi glæder os til at sende 'Badehotellet' videre til 1929, som er et skelsættende år i verdenshistorien, siger TV 2s fiktionschef, Katrine Vogelsang i en pressemeddelelse.

0 kommentarer
Vis kommentarer