Diskusprolaps kostede vægttabet

Ekstrem Fed: Cecilie fra aftenens program satser på et bedre 2014 end 2013, der var hendes 'lorte-år'

Der bliver gået til den i fitness-centret. (Foto: TV3)
Der bliver gået til den i fitness-centret. (Foto: TV3)

Det ser ud til at være svært for deltagerne i 'Ekstrem fed' på TV3 at holde de gode intentioner, når året er gået, og der ikke længere er programmets træner, Henrik Duer, at læne sig op ad.

Alle de tre tidligere deltagere i denne sæson har taget alvorligt på i vægt, når de har været overladt til sig selv igen.

Det er også tilfældet med aftenens tyksak, 19-årige Cecilie Christiansen, der startede med 142 kilo som udgangspunkt.

Det lykkedes hende at smide 31,7 kilo - til 110,3 - under Henrik Duers regime. For så vidt acceptabelt, men alligevel langt fra den oprindelige ambition på 85 kilo - og heller ikke i nærheden af det reviderede mål på 98,4.

Se også: Jeg er fanget i et fængsel af fedt



Se også: Badejern laver viral gymnastik

Vægten er efterfølgende forøget med ca. 24 kilo, så den senest lød på 134, oplyser Cecilie.

Interessant for drenge
- Hvad er der sket?

- Det første halve år gik det faktisk godt. Jeg holdt vægten nogenlunde og følte, at jeg begyndte at blive interessant for drenge, hvad jeg ikke havde været længe. Tager i byen, kan købe tøj i butikker, jeg ikke kunne i lang tid. Har det i det hele taget fedt.



Cecilie inden behandlingen. (Foto: TV3)
Cecilie inden behandlingen. (Foto: TV3)


- Så skal jeg på en en dags-skitur med noget familie og skal så tage skibukser på for at se, om jeg kan passe dem. Jeg bukker mig ned for at få dem på... Bang! Så får jeg en diskusprolaps. Det var den 26. februar 2013. Jeg havde mange smerter. 1. maj blev jeg akut indlagt og opereret den 16.

- I de mange uger med diskusprolapsen kunne jeg bare ligge ned og kigge op i luften eller se tv. Jeg vågnede op, når pillen ikke virkede længere, tog en ny og en ny igen, når de så heller ikke virkede længere. Sådan fortsatte det i døgndrift.

2013 mit lorte-år
- 2013 var mit lorte-år, har jeg sagt til mig selv. 2014 skal blive mit år. En ny start, ingen undskyldninger, og jeg er på min anden uge med sund mad og motion. Jeg er blevet moster igen, og jeg skal være gudmor, når hun skal døbes Palmesøndag, den 13. april. Så skal jeg have tabt 10 kilo, og så 10 kilo mere derefter og 10 kilo igen. Mit første mål er at komme under 100 kilo og derefter videre ned til normal vægt. Men det skal ske i mit tempo. Hver 10 kilo, jeg mister, betragter jeg som en ny, lille sejr.

- Hvordan er det gået med dit forhold til din mor?

- Det blev gjort meget værre i tv-programmet, end det var. I dag er vores forhold perfekt.

- Er du flyttet hjemmefra?

- Ja, jeg har en 1-værelses-lejlighed i Taastrup, og det er dejligt.

0 kommentarer
Vis kommentarer