Se Præstø-fars makabre tattoo

Fik efterskole-forstanderens afhuggede hoved som tush på underarmen

Thomas Bøhm fra Amager har valgt at få tatoveret en meget usædvanlig tatovering på sin underarm. (Foto: Fra klippet)
Thomas Bøhm fra Amager har valgt at få tatoveret en meget usædvanlig tatovering på sin underarm. (Foto: Fra klippet)

Kæreste-navne, fuldriggere og flyvende svaler er blandt klassikerne, når folk lægger sig under nålen. Men det er de færreste, der får tatoveret retfærdighedens gudinde Justitia med et afhugget hoved i den ene hånd.

Ikke desto mindre er det motivet, Thomas Bøhm fra Amager valgte at få tatoveret på sin højre underarm. Thomas Bøhms søn Nicklas var blandt de elever fra Lundby Efterskole, der forulykkede under den tragiske kæntringsulykke på Præstø Fjord i 2011. Og det er efterskole-forstanderens afhuggede hoved, Justitia står med i hånden.

Se også: Se Christophers første tatovering

- Jeg havde et ønske om at få forstanderen ud af mit hoved, for han har fyldt rigtig meget. Det gør han ikke længere. Jeg har så at sige parkeret ham på min krop, siger Thomas Bøhm til Ekstra Bladet.

I aften har TV3 premiere på en ny omgang 'Tattoo Salonen', der skildrer livet i tattoo-biksen The Old Barber Shop. Det er her, Thomas Bøhm kommer for at få lavet sin makabre tatovering.

Tøfting viser stolt sine tatoveringer frem. (Foto: TV3) TV - 20. feb. 2012 - kl. 14:12 TV: Tøffe får kæmpe-tatovering til minde om død søn

Thomas Bøhms søn Nicklas var en af de 'heldige' blandt de 13 forulykkede efterskoleelever. Trods 50 minutter i det iskolde vand overlevede han og er i dag i gang med 3.G. Han går dog fortsat til undersøgelser på hospitalet.

Thomas Bøhm har deltaget i alle de retsmøder, der rullede efter den tragiske sag. Efterskolens forstander blev sidste år idømt betinget fængsel i 60 dage for uagtsom legemsbeskadigelse samt overtrædelse af lov om sikkerhed til søs ved ulykken. Han ankede dommen.

- Det boblede i min krop, da han fik dommen. Det handler for mig om retfærdighed, siger den ny-tatoverede far med henvisning til Justitia, som resten af hans liv vil pryde hans arm.

Christian Bjerring betegnede Ekstra Bladets journalists tatovering, som en standardopgave. Det er dog ikke altid tilfældet med kunderne i 'Tattoo Salonen'. (Foto: Screendump fra indslag) TV - 16. jan. 2012 - kl. 17:03 TV: Fik tatoveret panda med lyserød penis i panden

0 kommentarer
Vis kommentarer