Lucy Mardou mister kontanthjælp på grund af 'X Factor'

Alle - undtagen deltagerne - i 'X Factor' får løn for deres arbejde, og det kan mærkes på pengepungen - specielt hos Lucy Mardou fra Thy

Lucy Mardou kæmper for at få det til  at hænge økonomisk sammen for sin familie. (Foto:Mogens Flindt)
Lucy Mardou kæmper for at få det til at hænge økonomisk sammen for sin familie. (Foto:Mogens Flindt)


Kun fire personer på dette billede får løn for deres anstrengelser. Gæt selv hvem... (Foto: Mogens Flindt) Kendte Fattig Factor

23-årige Lucy Mardou står midt i sit livs eventyr. Men det er langtfra uden omkostninger, at hun i aften indtager 'X Factor'-scenen som en af Remees tre udvalgte.

Hun bliver uden tvivl rig på oplevelser, men økonomisk er hun helt flad.

For at kunne være en del af 'X Factor' har Lucy Mardou sammen med sin kæreste og deres lille datter Austa skiftet den primitive livsstil i Thy ud med en lejlighed på det fancy Hotel Stay.

- Den lejlighed, vi bor i herovre, skal vi ikke selv finansiere. Men mad og alt andet skal vi selv betale, fortæller hun. Og det bliver sværere og sværere for den nybagte mor.

Så må vi skralde
Både Lucy og hendes kæreste har været på kontanthjælp, men den mister de nu, hvor de er flyttet til hovedstaden for at leve hendes musikalske drøm ud.

- Hvad gør I så?

- Så må vi skralde eller sådan noget. Det skal vi nok finde ud af. Det går jo altid på en eller anden måde, siger den evigt optimistiske sangerinde.





0 kommentarer
Vis kommentarer