X Factor sænker aldersgrænse

Som noget helt nyt er deltagerne i år gamle, allerede når de er fyldt 23

Remees 'gamle' deltagere er helt ned til 23 år. (Foto: DR)=
Remees 'gamle' deltagere er helt ned til 23 år. (Foto: DR)=

Vanen tror er det de unge talenter, de tre 'X Factor'-dommere kappes om at få lov til at arbejde med. For det er især blandt de yngste deltagere i showet, at den største talentmasse findes.

Se også: Thomas tog grupperne: - Jeg er jo diplomat

Sådan er det også i år. Og for at sprede talentmassen lidt ud har Danmarks Radio besluttet at sænke aldersgrænsen for de ældre deltagere. I de første sæsoner skulle man være 25 år for at tilhøre kategorien, så blev den sænket til 24 - og er i år røget helt ned på 23 år.

Det betyder, at blandt andre Thylejr-hippien Lucy Mardou, der netop er 23, kommer i ældre-kategorien i stedet for at dyste mod de helt unge.

- Gruppen af de ældre sangere var simpelthen for mager i år. Derfor har DR valgt at sænke aldersgrænsen, har Lina Rafn forklaret Ekstra Bladet.

Se også: I aften fordeles rovet: Dommerne må selv bestemme

Hos DR har underholdningsredaktør Rasmus Ladefoged en lidt anden forklaring:

- Vi har foretaget ændringen, fordi vi tror, at kategorierne på den måde bliver mere jævnbyrdige, og fordi vi mener, det er med til at gøre programmet mere interessant, siger Rasmus Ladefoged til Ekstra Bladet.

Han oplyser, at man besluttede sig for at sænke aldersgrænsen allerede før, optagelserne gik i gang til årets 'X Factor' - og at programmet ikke foretager den type ændringer af hensyn til enkelte deltagere. Der er med andre ord ikke tale om, at manøvren er sat i gang for at få stor-talentet Lucy Mardou skubbet op i voksenkategorien.

Der er for øvrigt også en 14-årig med i årets 'X Facor' i ungekategorien, hvor den nedre aldersgrænse ellers er 15 år. Her har DR dog ikke ændret reglerne, siger Rasmus Ladefoged:

- Vedkommende bliver 15, inden liveshowene går i gang, og det er netop, hvad reglerne altid har påkrævet, siger han.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen