Tattoo-kærester forlader landet

To af de medvirkende i TV3's populære serie ‘Tattoo Salonen’ er blevet så glade for hinanden, at de nu har sagt deres job op og i morgen emigrerer til USA

Dario og Maria er blevet kærester og rejser nu ud i verden på eventyr sammen. (Foto: TV3)
Dario og Maria er blevet kærester og rejser nu ud i verden på eventyr sammen. (Foto: TV3)


Se også: Kendis-tatovør om Helmig-tusch: - Ærgerligt!

Den smukke tatovør Maria fra det populære program ‘Tattoo Salonen’ på TV3 har droppet sit job i The Old Barbershop. Det samme har hendes kollega Dario. Og det er ikke tilfældigt, at de to har valgt at stoppe i Danmarks vel nok bedst kendte tatoveringsbiks på samme tid.

Efter at have været kollegaer i cirka halvandet år er de to nemlig for nylig blevet så glade for hinanden, at de nu står frem som kærester. Og samtidig med at de har fundet kærligheden har de begge to et brændende ønske om at komme ud i verden og prøve deres evner som kunstnere af.

- Vi rejser til New York i morgen aften. Og der vil vi prøve at leve af vores billedkunst - i første omgang i tre måneder, men planen er at holde pause fra tatoverings-faget i et helt år. Vi har nogle gode kontakter i USA, så vi er meget fortrøstningsfulde, siger Dario til Ekstra Bladet.

USA og Barcelona
Beslutningen om at stoppe den danmarksberømte tatoveringsbiks er ikke en direkte konsekvens af deres romantiske forhold, men snarere et fælles ønske om at se, om drømmen kan holde, inden det bliver for sent.

- Vi kunne sikkert godt være blevet ved med at arbejde sammen i The Old Barbershop, selv om vi nu er kærester, men det føles mere rigtigt at prøve noget helt nyt af sammen, siger Dario, der afslører, at parret også har planer om et eventuelt ophold i Barcelona, hvis USA-eventyret ikke holder.

0 kommentarer
Vis kommentarer