Voice-coachen Wafande: Jeg er skruk

Sangeren er blevet endnu mere klar til at få børn, efter han er blevet coach i TV 2s talentshow for børn

Wafande er blevet endnu mere skruk, end han var i forvejen, af at arbejde med børnene i 'Voice Junior'. (Foto: Linda Johansen)
Wafande er blevet endnu mere skruk, end han var i forvejen, af at arbejde med børnene i 'Voice Junior'. (Foto: Linda Johansen)

Det tætte samarbejde med børnene i 'Voice Junior' påvirker den ene af de tre coaches langt ind i privatlivet.

Reggae-sangeren Wafande er nemlig blevet mere end klar til en familieforøgelse.

- Man bliver skruk af at arbejde med så mange børn hver dag, må jeg indrømme, siger han til Ekstra Bladet.

Se også: Reggae-stjernes Roskilderåd: Husk termotæppe

At være omgivet af masser af unger er dog ikke en ny ting for den 31-årige 'Uartig'-hitmager.

- Jeg er glad for børn og har arbedet i otte år som pædagogmedhjælper i både klub, fritidshjem, vuggestue og så videre. Så det virker ret naturligt for mig at have med børn at gøre, siger han og indrømmer, at han i et stykke tid har følt sig klar til at tage far-rollen på sig.

- Jeg har egentligt været klar til at blive far i et stykke tid, fortæller han.

- Jeg tror ikke så meget på det der med, at man skal have alt det økonomiske i orden. Jeg tror, at det hele falder helt naturligt på plads, når man først får børnene. Så kommer det af sig selv. Det er meget en kvindeting, det der med at planlægge det hele og for eksempel sige, at her klokken 17.15 skal vi knalde.

Se også: Wafande vil synge på fransk og engelsk



Wafande er coach i 'Voice Junior' sammen med Oh Land og Joey Moe. (Foto: Linda Johansen)
Wafande er coach i 'Voice Junior' sammen med Oh Land og Joey Moe. (Foto: Linda Johansen)


Alligevel kommer der formentligt til at gå lidt tid, inden musikeren kan kalde sig Papa Wafande. Privat danner han par med Stephanie, der arbejder som model og ved siden af studerer handelsøkonom.

- Min kæreste siger, at hun lige skal blive færdig med sin uddannelse, siger han og slår fast at selv om han elsker børn, så må tre unger derhjemme være maksimum.

Se også: Oh Land: Barnlig superstjerne

Og godt nok er der ikke et barn på vej lige nu, men 'Voice Junior'-coachen barsler nu alligevel med et nyt projekt.

- Der er en ny plade på vej til maj. Finalen i 'Voice Junior' ligger faktisk lige oven i min pladerelease, så det blier travlt, siger han.

- Jeg har udviklet mig en del som sangskriver. Der er kommet nogle lidt mere dystre sange til, så det hele ikke bare er 'Happy Wafande'. Jeg bruger meget min musik som min dagbog. Der har som hos alle andre været op og nedture over de sidste tre år, og det er dem, man kan høre om på pladen.

Wafande: Jeg hang ud med N'Doye

0 kommentarer
Vis kommentarer