Barnaby med danskerbesøg blev topscorer

Forbrydelses-skuespillere slæbte ca. 250.000 ekstra seere hjem til briterne påskelørdag

Anne Eleonora Jørgensens og Nicolaj Kopernikus' medvirken i Barnaby trak mange seere påskelørdag. Foto: Bjarne Bergu Hermansen/DR
Anne Eleonora Jørgensens og Nicolaj Kopernikus' medvirken i Barnaby trak mange seere påskelørdag. Foto: Bjarne Bergu Hermansen/DR

Jubilæumsafsnittet nr. 100 af 'Barnaby' eller 'Midsomer Murders', som originaltitlen er, vil ikke gå over i historien som et stort episk værk. På trods af en vis nationalfølelse, fordi en del af optagelserne fandt sted i København og omegn, og på trods af, at der var hele seks danske skuespillere med i afsnittet, blev det et noget halvlunkent foretagende.



Gwilyn Lee, Ann Eleonora Jørgensen og Neil Dudgeon, der spillede hovedrollerne i seriens afsnit 100. Foto: Henrik Hildebrandt
Gwilyn Lee, Ann Eleonora Jørgensen og Neil Dudgeon, der spillede hovedrollerne i seriens afsnit 100. Foto: Henrik Hildebrandt




Se også: Cool cash lokkede Barnaby til Danmark

Alligevel lykkedes det for de hårdtarbejdende skuespillere at slæbe ugens førsteplads hjem til DR. Selv om det var påskelørdag, og en del sikkert havde haft fat i den Røde Ålborg, var der en lille million seere, der havde sat sig til rette foran tv, da 'Barnaby' rullede over skærmen. Det var en pæn stigning, da der normalt er lidt under 700.000, som kigger med.

Se også: Forbrydelsen-folk: Skøn Barnaby

Dermed slog den lune, sindige brite den danske film 'Hvidstengruppe', som TV2 sendte søndag. Dette modstandsgruppe-epos kunne kun samle 719.000 seere, så kriminien var mere end et Tarok-mulehår foran.

Marketingsfolkene på ITV, som laver 'Barnaby', er ikke idioter. De danske tv-serier - især 'Borgen' og 'Forbrydelsen' - den sidste hedder 'The Killings' på engelsk - er meget populære blandt briterne. Af samme grund var det bl.a. Anne Eleonora Jørgensen, Nicolaj Kopernikus og Marie Askehave, der var med i 'Barnaby's jubilæumsafsnit - og meget smart havde man kaldt afsnit 100 for 'The Killings In Copenhagen' - altså en titel med maksimal reference.

Se også: Barnaby: Her fejrede han sin fødselsdag

Det betød bl.a., at da afsnittet for nogen tid siden blev sendt i Storbritannien, var der også her markant flere seere, end der plejer at være.

0 kommentarer
Vis kommentarer