Mathias om Linas påstand: Jeg ville ikke springe fra

Den unge sanger kan ikke genkende det billede, som hans mentor Lina Rafn har tegnet af ham

Mathias mener, at Lina Rafn har misforstået. (Foto: Mogens Flindt)
Mathias mener, at Lina Rafn har misforstået. (Foto: Mogens Flindt)

Se klippet med Mathias ovenover

Der var ikke meget gråd og bitterhed, da den 17-årige Mathias Chrøis i går aftes blev sendt ud af 'X Factor' af sin mentor Lina Rafn.

- Jeg har det godt. Jeg er lettet, det er super fedt, sagde en tydeligt begejstret sanger.

Se også: Lina Rafn: Mathias ville springe fra X Factor

Lina Rafn fortalte i går til Ekstra Bladet, at Mathias havde overvejet at forlade musikprogrammet, hvis han var gået videre i går. Derfor var hun nødt til at sende ham ud, så Fie kunne synge videre, fordi hun ville programmet mere.

- Mathias har talt om at springe fra programmet, og jeg har sagt, at hvis du virkelig vil det, så støtter jeg dig. Men jeg synes, det er synd, sagde Lina Rafn til Ekstra Bladet.

Men det billede kan Mathias Chrøis ikke genkende.



- Jamen, det tror jeg, at der er nogen, der har misforstået. Jeg har altid gerne ville fortsætte, indtil jeg røg ud, og så ville jeg tage det som et win, siger han.

Mathias Chrøis mener ikke, at han kunne få lov til at lave den musik, som han gerne ville.

- Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer