TV: Paradise-brystbomben vil have større kasser

'Paradise Hotels' nye babe vælter ting med sine store bryster, men vil alligevel have gjort dem større

Sandy Esko havde en størrelse 70b, inden hun fyldte silikone i sine bryster. (Foto: TV3)
Sandy Esko havde en størrelse 70b, inden hun fyldte silikone i sine bryster. (Foto: TV3)

I går tjkkede Sandy Esko ind på 'Paradise Hotel'.

Og den 20-årige nordjyde tiltrak sig straks opmærksomhed fra de andre piger - og ikke mindst fyrene, der alle og enhver valgte at brænde deres respektive partnere af til en romantisk dinner date og istedet holde grill-aften med hotellets nyankomne brystbombe.

Se også: TV: Så tjekker brystbomben ind på Paradise

Og Sandy er bestemt ikke ked af, at barmen imponerer. Hun har nemlig investeret 60.000 kroner i den.

- Jeg har gerne villet have større bryster, siden jeg var teenager, fortæller Sandy til Ekstra Bladet.

Paradisoen bærer rundt på imponerende 600 ml. i hvert, og faktisk har hun fået lavet dem større af to omgange. Første gang som 18-årig, hvor hun fik 350 ml. i hvert bryst. Men allerede året efter fik hun hældt yderligere 500 ml. i barmen.

- Jeg synes ikke, de var store nok, siger Sandy, der gerne vil gøre dem endnu større.

Vælter ting med brysterne
Hvis hun vinder 'Paradise Hotel', vil hun nemlig bruge pengene på at give brysterne nok et nyk, så de kan skabe endnu mere opmærksomhed.

- Jeg tror bare, man vænner sig til dem, siger Sandy, som dog alligevel godt kan glemme, hvor store og upraktiske de er.

- Jeg har før vendt mig om i butikker og væltet ting, fordi jeg glemmer, de er der, griner Sandy, der dog også må leve med fordommene omkring sit udseende.

- Mange tror, jeg er dum, fordi jeg går med meget makeup. Men så siger de også, at de har fejlbedømt mig, når de får talt med mig, siger Sandy, der står ved, at hun har falske bryster, kunstige øjenvipper og hårextensions.

- Jeg kan lige så godt være åben omkring det. Jeg har ikke noget at skjule alligevel, siger den smukke single, der i aften får en afgørende rolle i 'Paradise Hotel' på TV3 kl. 22.



Sandy Esko har lige nu 600 ml. silikone i hvert bryst. Et omfang hun vil forøge, hvis hun vinder 'Paradise Hotel'. (Foto: TV3)
Sandy Esko har lige nu 600 ml. silikone i hvert bryst. Et omfang hun vil forøge, hvis hun vinder 'Paradise Hotel'. (Foto: TV3)


0 kommentarer
Vis kommentarer