Langkilde-kollega: Kæmpe tab for TV2

Johannes Langkildes tidligere nyhedskollega Per Christiansen kalder den kommende DR-korrespondent for 'en af Danmarks bedste tv-værter'

Per Christiansen ved, hvad han taler om, når det gælder dygtige værter. Han har selv været nyhedsvært på TV 2 i mange år. Nu bliver han snart vejrvært. (Foto: TV 2/Ebbe Rosendahl)
Per Christiansen ved, hvad han taler om, når det gælder dygtige værter. Han har selv været nyhedsvært på TV 2 i mange år. Nu bliver han snart vejrvært. (Foto: TV 2/Ebbe Rosendahl)

- Det er et kæmpe tab for TV 2!

Så kort og kontant siger den rutinerede tv-vært Per Christiansen om Johannes Langkildes jobskifte fra TV 2 til DR.

- Johannes er jo barn af TV 2. Han var i praktik som journalist her, og han har fået hele sin journalistiske oplæring her. Han er virkelig trådt i karakter som nyhedsvært de seneste år.

Læs også:

Se også: Johannes Langkilde forlader TV 2

De rosende ord kommer ikke fra hvem som helst. 60-årige Per Christiansen har været vært og redaktør på TV 2 siden 1995 og har altså været med til at lære Johannes Langkilde op indenfor faget.

Har nået toppen på TV 2
Johannes Langkilde begyndte straks efter sin uddannelse i 2004 på TV 2, først som reporter og siden hen som nyhedsvært og efterfølgende tovholder på en masse større tv-produktioner som valgkampe, topmøder og royale begivenheder.

- Jeg kan godt forstå, at Johannes vælger at tage springet nu. Han har i en alder af 35 nået toppen på TV 2. Han er en af Danmarks bedste tv-værter. Og når man kun er 35 år, har man rigtig mange gode år i sig endnu, og så kan jeg godt forstå, hvis Johannes ikke kan se sig selv i alle dem i studievært-stolen på TV 2.

Læs også:

Se også: Cecilie Beck: Få os i Det Hvide Hus, Johannes!

Per Christiansen har også netop selv skiftet værtsstillingen på TV 2 Nyhederne ud med en tjans som vært på TV 2's vejrprogrammer, som fra foråret skal til at sende fra nye studier på Kvægtorvet i Odense.

- Men det er ikke mig, der har opfordret Johannes til at sige op, fordi jeg selv er stoppet, smiler han.

Læs også:

Se også: Rokade på TV 2: Fra benhårde nyheder til badevand

- Jeg har ikke lokket ham i uføre - tværtimod! Jeg vil altid ønske det bedste for TV 2 Nyhederne, og det her bestemt ikke det bedste for dem, siger Per Christiansen.

Johannes Langkilde har haft sin sidste optræden på skærmen for TV 2. Han begynder hos DR den 1. juni. Og sammen med sin kone og deres to børn flytter han til Washington til august måned.

1 af 3 Johannes Langkilde har ikke kun gjort det godt som nyhedsvært. Han har også stået i spidsen for større tv-produktioner som for eksempel TV 2's årskavalkade sidste år sammen med Morten Ankerdal og Cecilie Frøkjær. (Foto: All Over Press)
2 af 3 Hele familien Langkilde, Johannes, hans kone Sisse og deres to børn Andreas Emil på fire og Emilie Andrea på to år, flytter til Washington. (Foto: All Over Press)
3 af 3 Per Christiansen ved, hvad han taler om, når det gælder dygtige værter. Han har selv været nyhedsvært på TV 2 i mange år. Nu bliver han snart vejrvært. (Foto: TV 2/Ebbe Rosendahl)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!