Cecilie Beck: Få os i Det Hvide Hus, Johannes!

Johannes Langkildes nyhedskollega Cecilie Beck ser nye muligheder i vennens jobskifte til DR og flytning til USA

Cecilie Beck og Johannes Langkilde spiller musik sammen. Det bliver de ved med, og Cecilie kommer gerne til Washington for at optræde i Det Hvide Hus. (Polfoto: Lars Skaaning)
Cecilie Beck og Johannes Langkilde spiller musik sammen. Det bliver de ved med, og Cecilie kommer gerne til Washington for at optræde i Det Hvide Hus. (Polfoto: Lars Skaaning)

42-årige Cecilie Beck er ikke i tvivl om, at hun kommer til at savne sin gode nyhedskollega Johannes Langkilde, når han den 1. juni skifter fra TV 2 til DR, hvor han skal være USA-korrespondent.

Læs også:

Se også: Johannes Langkilde forlader TV 2

- Jeg kommer til at savne ham og hans gode humør. Han er altid klar med en sjov bemærkning. Han er jo slet ikke så alvorlig, som han ser ud til på skærmen. Faktisk er der ingen af os, der er så kedelige, som vi ser ud til, siger hun med et smil over telefonen.

Finder melodien på tværs af medier
De to er mere end bare gode kolleger. De spiller også musik sammen i en jazz-duo, og det fortsætter de med.

- Det må blive et musikprojekt på tværs af medier og på tværs af kontinenter.

- Han må da kunne skaffe et spillejob til os i Det Hvide Hus. Det må være hans mål med at være derovre.

Har skilt sig ud af korrespondent-mulighed
Eftersom de to er mere end blot gode kolleger, vidste Cecilie Beck godt, at Johannes Langkilde var på vej over til konkurrenten, og hun forstår ham godt.

- Det passer jo som fod i hose med hans familieliv. Det er en super fed udfordring, som passer perfekt ind i planlægningen lige nu. Det er jo et virkelig godt job, han har fået.

- Er der en lille smule misundelse over, at det ikke er dig, der er på vej til USA som korrespondent?

- Nej slet ikke. Jeg har jo delebørn, så den mulighed har jeg skilt mig ud af for længe siden. Det har jeg affundet mig med.

- Det gode er jo bare, at nu er jeg 'nødt' til at rejse til USA, når jeg skal besøge Johannes, griner Cecilie Beck, der i dag er gift med kollegaen Rasmus Tantholdt.

Læs også:

Se også: Tv-par hemmeligt gift på strand

1 af 2 Cecilie Beck tager gerne til USA for at besøge Johannes Langkilde. Mon ikke også hun godt kan lokke sin berejste mand, Rasmus Tantholdt, med. (Foto: Thomas Lekfeldt)
2 af 2 Cecilie Beck og Johannes Langkilde spiller musik sammen. Det bliver de ved med, og Cecilie kommer gerne til Washington for at optræde i Det Hvide Hus. (Polfoto: Lars Skaaning)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere