Deltagere raser over X Factor-dommere: I er latterlige!

Der var alt for meget ukonstruktiv kritik og for mange hårde ord fra dommerne fredag aften, siger deltagerne

Dommerne fylder igen i år alt for meget i det populære  tv-show, mener deltagerne. (Foto: Mogens Flindt)
Dommerne fylder igen i år alt for meget i det populære tv-show, mener deltagerne. (Foto: Mogens Flindt)

Læs også:

Se også: Her er Linnets (sø)forklaring: Derfor valgte jeg Zaina fra

Læs også:

Blachman var indebrændt, da Anne Linnet sendte et af hans unge stjernefrø ud. (Foto: Mogens Flindt) TV - 16. feb. 2013 - kl. 02:10 TV: Blachman: Jeg råbte og skreg af Anne

Læs også:

Se også: Bitre Zaina: Anne Linnet var uprofessionel

Der var især fokus på dommerpanelet, da X factors andet liveshow løb over skærmen.

For Thomas Blachman og Anne Linnet røg i den grad i flæsket på hinanden, og det følte deltagerne gik ud over dem.

- Det er synd, at de slås på den måde. Det handler jo ikke bare om at svine de andres deltagere til og rose sine egne, siger duoen Anna og Lusanda.

Gik for langt
For selvom det er alvor, når de står på scenen, så synes de alligevel, at dommerne gik for langt.

Thomas Blachman sagde blandt andet, at Anna ikke sang rent, mens Anne Linnet skortede Thomas for hans sangvalg.

- Jo, det er en konkurrence, men det skal også være en god oplevelse, og det bliver det ikke, når dommerne skændes, siger pigerne.

De har en bøn:

- Dommerne skal skrue ned til næste gang, helt sikkert. De skal være fair, og det var de ikke i dag.

Hakkede på hinanden
Det samme mener 15-årige Karoline.

- De ting, Anne Linnet sagde til mig, dem følte jeg egentlig bare at hun sagde for at hakke på Thomas, siger hun.

- De tænkte slet ikke på os, det var som om, det kun handlede om dem. Og det blev jeg irriteret over.

- Jeg var sur allerede inden, jeg skulle på scenen. Jeg synes, det er latterligt, at de skal starte sådan en krig, siger hun.

Sangerinden Stephanie mener dog, at det er en del af konkurrencen, at dommerne skændes på den måde.

- Man ved jo, at der bliver sagt sådan nogle ting. Det er en konkurrence, og så må man have lidt hår på brystet, siger hun.

Lidt til den hårde side
Dommer Anne Linnet vil dog godt medgive, at der blev gået lidt for meget til stålet fredag aften.

- Jeg synes, vi har været saglige. Men det kan godt være, at vi er lidt til den hårde side. Måske skal vi være lidt sødere næste gang, siger hun, men mener samtidig, at deltagerne skal kunne tage kritikken.

- De drøje hug, der falder, skal man tage til sig, hvis man synes, man kan bruge dem konstruktivt. Ellers skal man lade dem prelle af, siger hun.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!