'Fissan': Den falske anklage gjorde mig paranoid

Det er blevet nye tider for Jesper 'Fissan' fra Kongerne i Sneen, efter han blev falsk anmeldt for voldtægt i sidste sæson

Den falske voldtægtsanklage har bestemt gjort Jesper 'Fissan' Schumann mere påpasselig med damerne. (FOTO: Jesper Mortensen)
Den falske voldtægtsanklage har bestemt gjort Jesper 'Fissan' Schumann mere påpasselig med damerne. (FOTO: Jesper Mortensen)

Det blev en lærerig forskrækkelse for livet, da Jesper 'Fissan' fra Kongerne af Rømø blev anklaget for voldtægten af en pige, som han havde været sammen med aftenen forinden.

Næste dag stod politiet udenfor sommerhuset i Rømø og tog 'Fissan' med til afhøring.

I går fik pigen en dom for falsk anmeldelse, og sagen er endelig lukket og slukket for den festglade reality-konge.

- Det er rart, at der er kommet en dom, for det betyder, at jeg er helt renset nu, siger Jesper 'Fissan' til forpremieren for den nye sæson - Kongerne i Sneen.

- Jeg synes, det er et godt signal at sende til de piger, der render og anmelder folk på den måde.

Læs også:

Se også: Kongerne i Sneen: 'Blondie' er den nye druk-tøs

Læs også:

Se også: Betinget fængsel for falsk voldtægtsanklage mod Fissan

Ud over forskrækkelsen har episoden også gjort 'Fissan' en smule paranoid over det modsatte køn, som han ikke længere har samme tillid til.

- Jeg sikrer mig, at jeg lige har skrevet lidt med dem efterfølgende, hvis der nu skulle blive noget. Så har man i det mindste det som bevis, siger Jesper 'Fissan' og fortsætter.

- En pige kan jo hurtigt strikke en historie sammen, hvis man ikke har har sit på det rene.

Læs også:

Se også: Fissan om voldtægtsanklagen: Hun ville dække over utroskab

Han siger, at han i dag ikke er bitter på pigen, som anmeldte ham.

- For mig er det ligemeget, om hun kommer i fængsel. Det får jeg ikke noget ud af. Jeg synes bare, at vi skal se at komme videre. Hun ved jo godt, at hun har dummet sig, siger 'Fissan'.

Pigen anmeldte 'Fissan', fordi hun havde en kæreste derhjemme, der ikke måtte vide, at hun frivilligt havde været sammen med en anden.

Dommen løs i går på 20 dages betinget fængsel samt 30 timer samfundstjeneste for falsk anmeldelse.

Læs også:

Fissan har ikke fået en eneste negativ henvendelse, efter sexscenen i går blev vist (Foto: Krestine Havemann) TV - 30. okt. 2012 - kl. 12:41 Fissan: Jeg stoler ikke på piger mere

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!