Bissen skruet på: Linnets og Blachmans interne kamp

Anne Linnet og Thomas Blachman lavede Studie 5 i DR Byen om til deres egen lille private boksering fredag aften. Se deres runder her og bedøm selv, hvem der tog sejren

Thomas Blachman har fået kam til det hår, han ikke har her til aften. (Foto: Mogens Flindt)
Thomas Blachman har fået kam til det hår, han ikke har her til aften. (Foto: Mogens Flindt)

Anne Linnet har ikke gjort meget væsen af sig selv i årets 'X Factor' - i hvert fald ikke indtil fredag aften.

Her strammede sangerinden grebet og var især hård overfor Thomas Blachman, som naturligvis gav tilbage af samme skuffe.

Læs også:

TV - 11. feb. 2013 - kl. 19:32 Blachman: X Factor er mit program

Det hele begyndte, da Anne Linnet sagde, at Blachmans første unge sangerinde Zaina havde gjort det 'fint'.

- Anne, vi kan ikke bruge ordet fint til noget. Så er det det samme, som at det er irriterende, lød det fra skaldepanden.

Og så var der ligesom ikke mere, der var 'fint' imellem de to.

Da Linnets duo, Anna & Lucanda, begge 16 år, havde været på scenen, sagde Blachman benhårdt - ikke bare en men flere gange:

- Du synger ikke rent, Anna!

Læs også:

Se også: Blachman fik unge Anna til at græde

Det slog den unge sangerinde ud og fik for alvor Anne Linnet til at stramme tøjlerne.

Sangerinden angreb sin mandlige dommerkollega for hans sangvalg til storfavoritten Amanda.

- Den sang er lige til at falde i søvn af. Du synger godt, men du bliver ikke brugt rigtigt.

- Der er måske en grund til, at den sang ikke bliver spillet i radioen, sagde hun som modspil til Blachmans forsøg på at forsvare sit valg af den ukendte sang 'Chimacum Rain', oprindelig sunget af Linda Perhacs.

Læs også:

Se også: Blachmans piger vil hellere synge 'mærkelige' sange

Og hun fortsatte sine angreb mod den skaldede dommer:

- Det virker som om, man forsøger at presse egne ambitioner ned over dig, sagde hun til Karoline. Og den kunne Blachman naturligvis ikke have hængede på sig:

- Vi må snakke om det her på en eller anden måde, Anne. Vi må finde ud af, om det er dig, der er noget galt med. Vi skal eksperimentere i det her program

- Hvis de unge mennesker skal kunne leve af musikken bagefter, er de nødt til at kende virkeligheden først. Du skal lytte til, hvad de gerne vil, svarede hun igen.

Læs også:

Se også: Linnet: Blachman har fået guldet

Måske fordi de to alderspræsidenter i dommerpanelet havde kæmpet deres egen lille indbyrdes kamp, var tiden knap, da de to sidste kunstnere havde været på scenen. Men det tog heller ikke Blachman lang tid at komme med denne svada til Wasteland - eller måske rettere deres mentor.

- Det er fortiden. Jeg er ked af at sige det, Anne, men det her er dårlig smag.

Linnets svar lød:

- Drengene kan meget mere end at synge. Jeg synes, det er meget vigtigt, at man i løbet af de første shows etablerer deres band-identitet, før vi begynder at eksperimentere.

Følg med på ekstrabladet.dk, hvor vi hele aftenen følger 'X factor'...

SE HVAD DANSKERNE SKRIVER OM 'X FACTOR' PÅ TWITTER:







Har du et spørgsmål, du vil stille til den udstemte 'X Factor'-deltager, så send en mail til ekstrabladet.dk, og vi stiller det i morgen, når vi får besøg af vedkommende.

1 af 3 Det er måske meget godt, at Ida Corr sidder imellem Anne Linnet og Thomas Blachman. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 3 Det er ikke helt let at være den 49-årige musiker i dag. (Foto: Mogens Flindt)
3 af 3 Thomas Blachman har fået kam til det hår, han ikke har her til aften. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere