X Factor-Zaina er langt fra gået i sort

Det var Zaina, der blev stemt ud som den anden i fredagens 'X Factor'-liveshow, men gælder det gamle ordsprog 'ude af øje, ude af sind'?

Zaina var skuffet, men veloplagt dagen efter udstemningen. (Foto: Anthon Unger)
Zaina var skuffet, men veloplagt dagen efter udstemningen. (Foto: Anthon Unger)

Læs også:

Se også: Her er Linnets (sø)forklaring: Derfor valgte jeg Zaina fra

Læs også:

Blachman var indebrændt, da Anne Linnet sendte et af hans unge stjernefrø ud. (Foto: Mogens Flindt) TV - 16. feb. 2013 - kl. 02:10 TV: Blachman: Jeg råbte og skreg af Anne

Det er de færreste tidligere udstemte 'X Factor'-deltagere, der efterfølgende har gjort karriere i musikbranchen.

Men gælder det mon også for Zaina, der som den anden røg ud af 'X Factor' 2013.

- Røg du i et sort hul, da du røg ud i aftes?

- Først tog jeg det egentlig OK pænt. Det værste var at sige farvel til de andre, som man er blevet rigtig gode venner med gennem flere måneder. Det var først, da de viste indslaget om min 'rejse fra auditions til live-show', at jeg blev lidt trist og fældede en tåre.

- Ser tingene sorte eller lyse ud, nu du har sovet på det?

- Jeg vælger at fokusere på den lyse side. Nu er der ikke flere bekymringer, og jeg kan nyde showet sammen med mine venner og familie. Det er da stadig lidt trist, at jeg ikke skal vise mere, af alt det jeg kan, men på den anden side har jeg allerede oplevet mere end de fleste, og det har været en kæmpe oplevelse at se et show som X Factor indefra.

- Frygter du at ryge ud i glemslens sorte hul?

Nej, det gør jeg ikke. Jeg vil fortsætte med min egen musik og med at skrive mine egne sange. Jeg har allerede skrevet en masse og for at være helt ærlig, så vil jeg hellere spille mine egne numre end at stå og synge andres.

- Hvad vil du gøre for at blive i rampelyset?

- Jeg vil blive ved med at være mig selv og gøre det, jeg har lyst til og er god til - nemlig at spille musik. Jeg har fået alt det ud af min deltagelse, som jeg skulle. Nu vil jeg se fremad og først og fremmest koncentrere mig om gymnasiet, hvor jeg går i 1. G. Jeg ved ikke, om jeg venter med at satse på musikken, til jeg er færdig med min uddannelse, men jeg stopper i hvert fald ikke nu.

- Hvem spår du bliver den næste til at ryge i det sorte hul?

- Jeg kunne sagtens forestille mig, at det bliver Jonas. Selv om han gjorde det tyve gange bedre i går, end han gjorde første gang, så er der der stadig lidt for meget lejrbålssang over det.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere