Hvinende falsk vuggevise fra Lotus

Ekstra Bladet musikchef er ikke imponeret af Lotus, der i aftes som de første røg ud af 'X Factor'. Læs bedømmelsen af tre piger og de øvrige deltagere her

Det blev kun en til enkelt liveoptræden for Lotus-pigerne. (Foto: Mogens Flindt)
Det blev kun en til enkelt liveoptræden for Lotus-pigerne. (Foto: Mogens Flindt)

Ekstra Bladet bedømmer hver uge 'X Factor'-deltagernes præstationer på en skala fra 0 til 6. Denne uge er det avisens musikchef Rune Melchior Sjørvad, der fører de første kommentarer ind i karakterbogen.

Læs også:

Se også: Linnets Lotus-piger ude som de første

WASTELAND:
Karakter: 1 stjerne

Charme, selvtillid og dårlig engelsk udtale. De fire boyband-drenge er stadig mere usikre og ufarlige end uforglemmelige, og One Direction behøver vist ikke føle sig truet på levebrødet af de fire X Factor-opkomlinge. Deres version af Alex Clare-hittet ’Too Close' kom ikke tæt på en præstation, der kan retfærdiggøre den lettere uforståelige favoritværdighed, de på forhånd er blevet tildelt af bookmakerne.

STEPHANIE:
Karakter: 3 stjerner

Den rødhårede rocktøs fra den modne kategori havde valgt noget så ambitiøst som at kaste sig over en af den islandske sangerinde Björks mest smukke og poetiske kompositioner 'Jóga'. Noget vulkanudbrud kom der dog ikke ud af de hæse anstrengelser. Mentor Ida Corr må vist en tur tilbage til tegnebrættet, hvis hun skal gøre sig håb om at vinde i år, men indsatsen er lige akkurat godkendt.

ZAINA:
Karakter: 5 stjerner

Blachman lagde igen i år ud med at vælge forholdsvist ukendte sange til sine deltagere. Zaina fik sat stemmen på prøve allerede fra første optræden, hvor hun prøvede kræfter med indierock-hymnen ’Breezeblocks’

fra de forholdsvis ukendte ’Alt J’. Det viste sig at være et perfekt match. En spændstig og spændende sang til et sprudlende, swingende og imponerende selvsikkert ungt talent.

LOTUS:
Karakter: 1 stjerne

Læs også:

Se også: Anne Linnet: Jeg kunne godt have valgt en lettere sang

Den blonde pigetrio havde valgt at fremføre svenske Lisa Nilssons fesne femi-favorit ’Tror På Dig’, hvilket resulterede i en tåkrummende og til tider hvinende falsk vuggevise. Deres optræden fik aldrig troen på en finaleplacering til at lyse, og der skal arbejdes virkelig hårdt med stemmer, sceneshow og sangvalg, hvis ikke de var stemt ud, skulle Anne Linnets gruppe have arbejdet på at brænde igennem i stedet for at falde igennem.

Læs også:

Astrid, Louise og Nanna fra Lotus vidste godt, hvad klokken havde slået, da Thomas Blachman skulle afgøre, hvem der skulle ud af det første liveshow. (Foto: Mogens Flindt) TV - 8. feb. 2013 - kl. 23:11 Knust Lotus: Sangen var gammeldags

CHRESTEN:
Karakter: 6 stjerner

Den stille og rolige - og mildest talt underspillede - jyske kasketkarl lagde ganske enkelt forrygende fra start. Med den ene hånd solidt placeret i lommen leverede han en omgang bonderøvs-blues, der sikkert er fantastisk at lytte til, når man pløjer rundt i mulden i sin Massey Ferguson-traktor. Heldigvis fungerede det også formidabelt som ultracool voksenunderholdning fredag aften.

KAROLINE:
Karakter: 4 stjerner

15-årige Karoline havde på forhånd lovet en optræden ’med fut i’, men spændte måske en smule ben for denne ambition med sit sangvalg. Hun satte sin kasket, helt som hun selv havde valgt, og høster store point for sin modighed. Med sin søde charme formår hun at gøre indtryk og smelte hjerter hjemme i stuerne i en grad, så folk nok skal få sms-maskinerne.

ANNA & LUCANDA:
Karakter: 3 stjerner

De meget små deltagere Anna & Lusanda beviste fra første taktslag, at stemmerne er større end kroppene. Selv om de ikke fylder meget på en scene, formåede de at levere en præstation, der levede op til jazz-soul-originalen. Det er ganske enkelt imponerende, hvordan så sikre stemmer kan gemme sig bag så forsigtige facader. Sikkert sangvalg og en helt bestemt godkendt premiere-præstation.

AMANDA:
Karakter: 6 stjerner

Den 17-årige håndboldpige fra Roskilde beviste med al tydelig klarhed, at hun kan andet og mere end at smide rundt med en harpiksbold, da hun med sit lyse hår, sin sorte guitar og sin sindssygt smukke, klare stemme sang danske Ane Bruns sang ’Oh Love’ på en måde, så det kan udgives direkte på cd i morgen. Meget bedre kan det vist ikke gøres.

En typisk Blachman-model i ordets bedste betydning.

JONAS:
Karakter: 1 stjerne

'Maybe we can make it better sometime', sang den ranglede trubadur, da han tonede frem med sit bud på svenske Robyns fænomenale megahit ‘With Every Heartbeat’. Og det må man da virkelig håbe. Jonas må satse alt på sin selvsikkerhed, kysselæber og våde dådyr-øjne, hvis han skal frem i musikbranchen. Aftenens optræden gjorde i hvert fald ikke noget godt for selviscenesættelsens stormester.

Har du et spørgsmål, du vil stille til den Lotus, så send en mail til ekstrabladet.dk, og vi stiller det i dag, når vi får besøg af de tre piger.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere