Tandbørstevært går fra kæresten

Christina Bjørn rev tæppet væk under kæresten, da hun i sidste uge valgte at forlade ham

Tv-værten havde troet, hun skulle have børn, inden hun fyldte 30 år. Men singlen fyldte 29 for et par uger siden, så hun erkender, at hun ikke når målet. (Foto: Jepser Mortensen)
Tv-værten havde troet, hun skulle have børn, inden hun fyldte 30 år. Men singlen fyldte 29 for et par uger siden, så hun erkender, at hun ikke når målet. (Foto: Jepser Mortensen)

Christina Bjørn, der er kendt som Christian Fuhlendorffs smukke og altid smilende sidekick i underholdningsprogrammet ’Husk lige tandbørsten’ fredag aften på DR 1, har knap så meget grund til smil i privatlivet.

For den 29-årige koldingenser har for en lille uge siden forladt sin kæreste gennem otte år.

- Jeg har taget et hårdt valg og er flyttet for mig selv, siger den nyslåede single til ekstrabladet.dk

Læs også:

Mange forskellige typer var til casting, og mere eller mindre erfarne tv-værter var igennem grundige skærmtest, før DR fandt værtsparret. Komikeren Christian Fuhlendorff, og den på tv helt ukendte Christina Bjørn skal huske at pakke tandbørsten hver fredag fra den 7. september. (Foto: Jesper Mortensen) TV - 24. aug. 2012 - kl. 18:03 Tandbørste-vært opdaget i tv-spot

Christina Bjørn fortæller dog, at det ikke er fordi, at hun pludselig er blevet danmarkskendt, at hun har taget beslutningen.

- Det har ikke noget med tandbørsten at gøre, men jeg er glad og stærk lige nu, og så havde jeg styrken til at tage valget, fortæller hun.

Kæresten, Nicolas, som tv-værten boede i hus med i Sorgenfri, blev meget overrasket over Christina Bjørns beslutning.

Trak gulvtæppet væk under ham
- Han fik trukket gulvtæppet væk under sig, så lige nu taler vi ikke så meget sammen, fordi det simpelthen er for hårdt for ham. Men jeg håber, vi kan blive ved med at være venner, siger Christina Bjørn, der er flyttet til en toværelses lejlighed på Østerbro.

Bruddet kommer ikke, fordi der venter en ny kæreste i kulissen for den flotte værtinde. Snarere tværtimod - så kunne hun ikke længere undertrykke lysten til for første gang nogensinde at bo selv.

- Jeg skal være alene nu og finde ud af, hvilke skridt jeg skal tage fremover, fortæller hun.

Gudskelov ingen børn
Parret nåede ikke at få børn sammen.

- Nej gudskelov. Vi har talt om det lige fra starten, men jeg blev ved med at udsætte det, og det var nok fordi, at mavefornemmelsen sagde nej.

I alt er der planlagt otte programmer af ’Husk lige Tandbørsten’. Og i aften skal Christina Bjørn og Christian Fuhlendorff på scenen i studie 5 i DR Byen for femte gang.

- Det er ikke så sjovt at tænke på, at det snart er slut. Jeg ved ikke, om der kommer en anden sæson, siger Christina Bjørn, der ellers skal tilbage til at være tekstforfatter på et reklamebureau og være radiovært i weekenden. Medmindre der bliver bud efter hende igen fra DR.

1 af 3 Christina Bjørn leder ikke efter en ny kæreste lige nu, men når tiden er inde, så skal det være en farverig person, som hun kan grine med. (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 3 Christina Bjørn og Christian Fuhlendorff bruger meget tid sammen under prøverne til 'Husk lige tandbørsten'. - Han er virkelig, virkelig sød, men det er ikke fordi, jeg er blevet forelsket i Christian, at jeg har brudt med min kæreste, fortæller Christina Bjørn. (Foto: Jakob Jørgensen)
3 af 3 Tv-værten havde troet, hun skulle have børn, inden hun fyldte 30 år. Men singlen fyldte 29 for et par uger siden, så hun erkender, at hun ikke når målet. (Foto: Jepser Mortensen)
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen