Var Robinson-finalen uretfærdig?

Afslutningen på ’Robinson Ekspeditionen 2009’ var tilfældig og totalt uretfærdig, skriver Ekstra Bladets tv-anmelder. Hvad mener du?

Tarzan i underbukser i skikkelse af årets vinder - Robinson-Villy. (Foto: TV3)
Tarzan i underbukser i skikkelse af årets vinder - Robinson-Villy. (Foto: TV3)

'Robinson Ekspeditionen 2009' - Afsnit 13 - finalen, TV3 i aftes.

Slutspurten af ’Robinson Ekspeditionen 2009’ er præget af styrkeprøver, bitterhed og testosteron.

Maureen – det lille, lækre myr – er eneste kvinde tilbage, og stik imod forventningerne vinder hun på planken.

Det er en disciplin, der kræver stærke ben og stålsat koncentration.

I afmagt over at tabe til hende forklarer Søren, at ’planken’ er en kvindedisciplin. Men det er ikke dette nederlag, der gør ham til taber. Det er til gengæld hans bitterhed og bæren nag over for Maureens lille fejl, hvor følelserne løb af med hende, der gør det.

De unge ryger
Mens Maureen har sikret sig finalepladsen, ryger de unge herrer én efter én.

Maureen henretter selv Andrew, og Søren taber til Villy, der kommer tilbage til ’Robinson Ekspeditionen’ i 11. time.

I finalen løber omsorgsfulde Villy med årets trofæ.

Den 53-årige ekspeditionsdeltager med de nedslidte knæ vinder over ungdommens stærke fysik.

Afslutningen på ’Robinson Ekspeditionen 2009’ er både fantastisk, heldig, uventet, tilfældig og totalt uretfærdig. Men sådan er livet.

’Robinson’ afspejler nemlig livet på mange måder – specielt hvad angår antipati, sympati, held, uheld, tilfældighed, vilje og troen på, at meget mere, end man aner, kan blive til virkelighed.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere