Dybt skuffet Michael Olesen: - Jeg fatter det ikke

Danseren og hans konditor-partner er ude af 'Vild med dans'. Hvorfor forstår de ikke rigtigt

Mette Blomsterberg og Michael Olesen er ude af 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt)
Mette Blomsterberg og Michael Olesen er ude af 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt)

Michael Olesen var ramt, da han fredag aften måtte sande, at 'Vild med dans'-eventyret er slut for denne gang. Nærmest sendt til tælling af skuffelse.

- Jeg står tilbage med en kæmpe øv-følelse og så er jeg meget overrasket. Jeg havde simpelthen ikke set det komme, at vi skulle ryge ud i aften, siger han til Ekstra Bladet kort efter exitet er en realitet.

- Jeg er ked af, at vi skal ud nu, for Mette havde fortjent meget meget mere. Hun har givet alt - både i træning og om fredagen. Og så har hun udviklet sig helt fantastisk. Så jeg er faktisk ret ked af det, indrømmer han.

Se også: Mette Blomsterberg ude af Vild med dans

Den altid smilede kagekone tog umiddelbart farvellet med lidt bedre humør.

- Jeg er også skuffet. Jeg synes virkelig ikke, at vi skulle ryge ud nu. Helt ærligt! Og det må man vel godt sige selv. Men der er også noget i mig, der siger, at jeg sgu også er stolt, siger hun og bliver afbrudt af Michael Olesen.

- Det skal du også være, udbryder han og lader konditoren fortsætte.

- Jeg synes, at jeg har flyttet mig hver uge - og det er jo også det, det her program handler om. Så det er bare mega ærgerligt, at det stopper nu, siger Mette Blomsterberg

Se også: TV: Kæmpe værtsbrøler i Vild med dans

- Har I et bud på, hvorfor det slutter nu?

- Nej! Jeg fatter det simpelthen ikke. Længere er den ikke, siger Michael Olesen.

- Vi har jo bare ikke fået stemmer nok....

- Nej, så langt er jeg med....men hvorfor fatter jeg ikke, siger den dybt skuffede danser.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere