Bookmaker betaler indskud på Allan som vinder tilbage

Tvivlen omkring gyldigheden af 'Vild med dans'-resultatet i fredags er så stor, at Betsafe har valgt at betale alle de penge tilbage, der er spillet på, at fodboldkongen ville vinde konkurrencen

Betsafe tilbagebetaler nu alle indsatser på, at Allan Simonsen ville stå øverst på sejrsskamlen i 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt)
Betsafe tilbagebetaler nu alle indsatser på, at Allan Simonsen ville stå øverst på sejrsskamlen i 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt)

Bålet under TV 2 har siden weekenden brændt voldsomt, efter det kom frem, at en del af seer-stemmerne ikke nåede frem, før efter programmet var slut og afgørelsen faldet.

Det tager spil-firmaet Betsafe nu konsekvensen af.

Se også: Pornofolket vilde med Allan

- Der er sået så meget tvivl om resultatet, at vi vælger at udbetale de penge, der er blevet sat på, at Allan Simonsen ville vinde 'Vild med dans', siger oddssætter Thomas Holm til Ekstra Bladet og tilføjer:

- TV 2 har stadig ikke offentliggjort tallene bag resultatet, og tvivlen er større end nogensinde, så nu betaler vi pengene tilbage.

Se også: TV 2 anmeldt til politiet efter sms-rod

Thomas Holm vil ikke afsløre, hvor mange penge, det præcis kommer til at koste Betsafe at betale alle 'Allan som vinder'-indskud tilbage, men han siger dog, at det er et fem-cifret beløb, og at over halvdelen af de penge, der er blevet sat på en 'Vild med dans'-vinder er satset på Allan Simonsen.

Hvis TV 2 vælger at fremlægge tallene og mane tvivlen i jorden, får det ingen konseksvens for Betsafes udbetaling.

- Det ville der ikke være så meget at gøre ved. Vi har valgt at sige, at tvivlen skal komme vores kunder til gode, og nu er beslutningen truffet, og så er det sådan det er, siger Thomas Holm.

Se også: TV2 må frem med tallene



Se også: Rasende seere: Har Allan fået vores stemme

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere