Okmans dom: Jeppes hævn var sød

Jeppe har lugtet lunten og ved nu, at kvinderne på øen vil gøre alt for deres egen overlevelse, skriver Ditte Okman i sin anmeldelse af aftenens 'Robinson Ekspeditionen'

Pigerne på øen forsøger at manipulere med Jeppe, men skolelæreren har lugtet lunten. (Foto: Anthon Unger)
Pigerne på øen forsøger at manipulere med Jeppe, men skolelæreren har lugtet lunten. (Foto: Anthon Unger)

Robinson mandag 2. december

Jeg har fået et par klager og spørgsmål om, hvorfor jeg ikke anmeldte 'Robinson' i sidste uge. Det var ellers et fremragende afsnit.

Jeg tudede næsten mere end deltagerne, da de fik besøg af deres familiemedlemmer. Hvem havde troet det? Og så viste Tammaro endnu en iskold side, som jeg begynder at gnide hænder over.

Men jeg lå desværre i sengen, uden fingrene på tasterne. Syg, afkræftet - og helt opslugt af 'Robinson'.

Se også: Okmans dom: Så blev Robinson endelig klamt



Ditte Okman har intet imod, at kvinderne på øen har vist sig at være nogle rigtige 'kællinger', men er samtidig glad for, at Jeppe har opdaget det i tide. (Foto: Claus Bjørn Larsen)
Ditte Okman har intet imod, at kvinderne på øen har vist sig at være nogle rigtige 'kællinger', men er samtidig glad for, at Jeppe har opdaget det i tide. (Foto: Claus Bjørn Larsen)




Afsnittet sluttede med Patricks afgang, og Jakob tog afsked med ordene:

- Du går ud som en mand.

Ja, eller i hvert fald brunere end før, og det er da egentlig meget klædeligt.

En solid tan skulle jo også være årsag nok til at melde sig.

Se også: Okmans dom: Kvinderne har taget magten

Også i afsnit 12 spillede Tammaro en hovedrolle for sit kyniske spil. Måske jeg forstår hende bedre nu – hun er da i hvert fald konsekvent. Due var tydeligvis overrasket over, at det blev hans tur, men det var seerne nok ikke. Absolut ingen er for stor eller lille til at blive stukket i ryggen for hendes egen overlevelse. Heller ikke selv om de skiftevis sværger det ene og andet på deres børns grave. Jeg har skrevet det før; men det er sgu da en besynderlig handling. At sværge på sit barns grav.

Men heldigvis lugtede søde Jeppe lunten. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg blev lidt nervøs for, at skolelæreren virkelig var så naiv, at han hoppede på deres manipulation med samlede ben. Men søn af Grethe skulle vise sig mere kvik.

For selv om hverken børn eller død skal stå i vejen for overlevelse, gennemskuede Jeppe, at al ligestilling var stoppet langt op i Helles og Tammaros numsehuller og kønskampen benhårdt var sat ind. Jeppe fangede, at damerne insisterede på det vidunderlige børnehavefænomen 'pigerne mod drengene', og at de ikke var for fine i kanten til at lokke Jeppes ekstra stemme over i deres hænder, så den kunne blive brugt mod ham selv.

Se også: Okmans dom: For lidt overlevelseskamp over Robinson

Shit nogle kolde kællinger. Tammaro havde passet perfekt ind i 30’ernes Tyskland. Ja, det var alle de resterende kvinderne måske. Villige til at ofre hvad som helst og hvem som helst for egen overlevelse.

Men sådan er spillet jo, som man siger. Samvittighed, ordentlighed og loyalitet er en sjælden disciplin i sådan et spil, og Jeppe har endeligt og gudskelov fanget den, hvilket kun gør ham til en klogere frihedskæmper.

Vi har et enkelt afsnit tilbage, inden deltagerne skal på planken, og den endelige vinder findes. Det har været en udmærket omgang 'Robinson'. Særligt her til sidst, da spillet satte ind.

Men jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor Marttin stadigvæk er på øen som en af de sidste. Og det lader da også til, at nogen af de resterende deltagere ærgrer sig over, at den storskrydende brokkerøv ikke blev hældt ud for længst. Det er jo trods alt dem, der skal høre på ham. På den anden side er han jo dybest set et af de svageste led, så på den måde giver det måske mening.

Se også: Okmans Robinson-dom: Jeg keder mig

Men én jeg kom til at forstå, det er Due. Ham der startede med at være tudeprinsen Due, der havde det allerbedst, når han gav andre ret, viste med udfordringen en sjælden set styrke, et fokus ud over det sædvanlige og ikke mindst loyalitet. Og pludselig fik han en stemme. Et værd. Jeg tror faktisk på, at han har været igennem den mentale rejse, alle deltagerne år efter ævler om, at de gerne vil på. Jeg tror sgu, at Due fandt sig selv og fik præcis de udfordringer, han havde brug for.

Derfor krydser jeg fingre for ham og ikke mindst for smukke Jeppe. Og skulle Tammaro gå hen og vinde, så kan man da ikke andet end at tage hatten af for, at hendes kyniske og dybt manipulerende stil rent faktisk fik trofæet hjem.

Om ikke andet, så er det godt tv.

Se også: Okmans dom: Anti-klimaks i Robinson

0 kommentarer
Vis kommentarer