Doh! Se hvem der dør i The Simpsons

En af de populære figurer må lade livet, men det bliver dog ikke i et større blodbad

Kolovnen Krusty må lade livet. Foto: The Simpsons
Kolovnen Krusty må lade livet. Foto: The Simpsons

Klovnen Krusty bliver dræbt i denne sæson af 'The Simpsons', antyder personer fra produktionen af kult-tegnefilmen.

'The Simpsons'-produceren Al Jean gav på et panelmøde i tv-kritikernes organisation i søndags et fingerpeg i retning af, hvem der skal  'af med hovedet' i den kommende sæson af det gakkede show i byen Springfield.

Og det bliver angiveligt den spraglede Krusty, der lader livet, hvilket der er 'lagt op til' i de seneste episoder af tegnefilmen, der for første gang løb over skærmen i 1989.

Se også: TV: Se The Simpsons som franskmænd

Klovnen Krusty - en stor karakter, der blandt andet flere gange er gået i samarbejde med Bart - kommer til at drage sit sidste suk i et afsnit kaldet 'A Clown in the Dumps’.

Al Jean afslørede, at Krustys død vil afspejle vigtigheden af hans rolle i det prisvindende show.

- Det viste sig at blive større, end vi havde regnet med. Det bliver dog ikke et blodbad, hvor de alle sammen bliver myrdet, forsikrede han.

Se også: The Simpsons-bagmand giver formuen væk

Hovedpersonerne i 'The Simpsons'. Fra venstre er det Lisa, Marge, Maggie, Homer og Bart Simpson. (Foto: AP)
Hovedpersonerne i 'The Simpsons'. Fra venstre er det Lisa, Marge, Maggie, Homer og Bart Simpson. (Foto: AP)
 

0 kommentarer
Vis kommentarer