Nicolas Bro: Vi har krigerblod i årene

Som Monrad erklærer han Danmark i krig. Men hans familie har forsvaret landet

Søren Pilmark og Olaf Johannessen giver den gas som magtens mænd i '1864' . Her presser de biskop Monrad i Nicolas Bros skikkelse frem mod krig og nederlag. Foto: Per Arnesen/Miso Film
Søren Pilmark og Olaf Johannessen giver den gas som magtens mænd i '1864' . Her presser de biskop Monrad i Nicolas Bros skikkelse frem mod krig og nederlag. Foto: Per Arnesen/Miso Film

Søndag aften får Danmark lov til at kigge med på første afsnit af det store nationalepos om krigen i 1864. Skammens krig kalder nogen den. For den blev startet på en blanding af folkeforførelse, storhedsvanvid og nationalisme.

Der er også blevet kæmpet i Nicolas Bros familie. Foto: Jonas Olufson
Der er også blevet kæmpet i Nicolas Bros familie. Foto: Jonas Olufson
 

Se også: Stor ny DR-tv-serie: 1864

Lille Danmark ville have den grumme kejser Vilhelm ned med nakken, så vi kunne få flyttet grænsen mod syd. Ole Bornedals valg af skuespiller til kejserrollen er nu ikke videre skrækindjagende. Vilhelm ligner Flemming Bamse Jørgensen og ser nærmest rar ud. Derimod er alle dæmoner blevet samlet i biskop Monrad-figuren, som spilles af Nicolas Bro.

Men privat er den populære skuespiller med de alenlange skuespilgener ikke særlig krigerisk, selv om der har været modige kæmpende mænd (og kvinder) på både den mødrende og fædrende side.

Se også: Dybbøl - 150 år efter slaget

- Hvis vi forholder os til Den anden Verdenskrig alene, så var Hertz'erne kommet til Danmark som flygtninge fra Østrig-Ungarn i 1730. Og qua deres jødiske aner måtte de så flygte til Sverige, da tyskerne kom. Her gik min morfar ind i Den danske Brigade og kæmpede naturligvis for Danmark, da muligheden opstod. På min fars - altså Bro'ernes side var der bl.a. en onkel til min far, som var maskinmester. Han lod sig som dansker indrullere i amerikansk krigstjeneste under 2. verdenskrig. Og fortidens kvinder i min familie har vist heller ikke ligget på den lade side, griner Nicolas Bro.

Fortolkningen af Ditlev Monrad er derimod en ren gyser.

Se også: Krigen om 1864 raser allerede

- Det er en spændende figur at spille, fordi han har så sammensat en personlighed. Og selv om han skabte vores grundlov, blev han samtidig ansvarlig for, at Danmark efter nederlaget i 1864 røg ud i næsten 25 års diktatur. Det er en hård mundfuld, mener Nicolas Bro.

Med de 'næsten 25 års diktatur' refererer Bro til den periode, hvor den konservative konseilspræsident Jacob Brønnum Scavenius Estrup regerede landet uden flertal i Folketinget. Han var modstander af valgret og parlamentarisme, men regerede alene via provisorier med støtte fra kongen og Landstinget, hvor kun de rige havde sæde eller var udpeget af kongen.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen