Her er skæbnerne du skal følge i '1864'

Ekstra Bladet præsenterer her de vigtigste hovedpersoner i DRs nye store dramaserie

I aften klokken 20.00 er der premiere på DRs store dramasatsning, '1864'. (Foto: DR/Per Arnesen).
I aften klokken 20.00 er der premiere på DRs store dramasatsning, '1864'. (Foto: DR/Per Arnesen).

Havde det ikke været for konseilspræsident D. G. Monrad, havde Danmark formentlig været væsentligt større, end landet er i dag.

Det var nemlig ham, der besluttede, at Danmark skulle indlemme Slesvig i det danske kongerige.

Danskerne regnede med, at Det Tyske Forbund kun ville stille med en mindre hær, som det var tilfældet i 1. Slesvigske Krig 1848-50.

Men Monrad tog fejl. De danske styrker blev mødt af talstærke hære fra Preussen og Østrig.

Et halvt år efter krigsudbruddet havde Danmark tabt og nationen mistet store landområder.

I Ole Bornedals tv-serie om Danmarks sidste store krig følger vi en række personligheder, der på forskellige niveauer var involveret.

Her kan du se, hvem du kan møde i aften.

Under selve udsendelsen  fra klokken 20.00 kan du chatte om '1864' på Ekstra Bladets hjemmeside. Klokken 21.00 kan du læse anmelder Henrik Queitschs vurdering af tv-serien og diskutere med ham på live-chatten.

 


POETEN PETER

Peter, der spilles af Jens Frederik Sætter-Lassen, er fra barnsben en poet og optaget af botanik.

Han er langtfra den klassiske soldat, men derimod en drømmer, der er i pagt med naturen.

Som buddhist er han ude af stand til at slå levende væsener ihjel. Peter er et emotionelt og intelligent væsen, som i serien følges, fra han er ti år gammel i 1851 indtil 1864.

 

 


SMUKKE INGE

Peter og Laust vokser op i et hus, der er ejet af en godsforvalter. Han har datteren Inge, spillet af Marie Tourell Søderberg, der er smuk, selvstændig og spontan.

Hun er rebelsk og dybt fascineret af de to brødre, som forbinder hendes svagheder for styrke og poesi.

Inge bliver i løbet af deres opvækst forelsket i dem begge.

 

 


MODSÆTNINGEN LAUST

Mens Peter er det rolige, næstekærlige gemyt, er hans storebror Laust, spillet af Jakob Oftebro, hans diametrale modsætning.

Laust er den fysiske af de to brødre, der trods deres modsætninger har en stærkt tilknytning.

Laust føler sig næsten fysisk forbundet med Peter og kan altid mærke, når lillebroderen er der eller har brug for hjælp.

I sin voksne tilværelse udvikler Laust en udpræget social bevidsthed og sund fornuft. Han kan dog blive for brutal.

 

 

BARONENS SØN

Didrich, spillet af Pilou Asbæk, er baronens storskrydende søn, der i 1851 vender hjem fra krigen som en ung soldat.

Han praler af sine sejre og alle de soldater, han har reddet på sine eventyr.

I virkeligheden er han en kujon, og bag hans ydre lurer en intelligent form for udspekuleret og overlagt ondskab.

 

OBERST MØLLER

Oberst Møller, der spilles af Rasmus Bjerg, er den frygtløse, veldisciplinerede og meget effektive oberst.

Han er brysk og meget seriøs i alt, han laver.

Samtidig er han storhjertet, uselvisk og har ekstremt sort humor.

 

 

DEN FØDTE KRIGER

Dinesen, spillet af Johannes Lassen, er den fødte kriger og hader af et godt hjerte tyskerne, som han har dedikeret sit liv til at slå ihjel.

Ser man bort fra det personlige had, er han en fantastisk officer og et naturtalent til at lede.

Alle beundrer Dinesen og håber at få lov at kæmpe ved hans side.

 

DEN ÆLDSTE SOLDAT

Johan, spillet af Søren Malling, er hærens ældste soldat, som har kæmpet i mange af de tidligere krige.

Hans rolle er at oplære de unge soldater, og han er meget optaget af at få dem hjem i ét stykke.

Der hviler en aura af overnaturlighed over Johan.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen