'Arvingerne' rydder Robert-bord for anden gang

Den danske tv-serie 'Arvingerne II' ryddede bordet for tv-priser ved søndagens Robert-uddeling

- Jeg er helt på røven over det, siger en af seriens skuespillere om søndagens prisregn. (Foto: Per Arnesen)
- Jeg er helt på røven over det, siger en af seriens skuespillere om søndagens prisregn. (Foto: Per Arnesen)

Da holdet bag 'Arvingerne' sidste år kunne kalde sig de helt store vindere af årets tv-priser ved Robert-uddelingen, var der ingen, der kunne have forudset, at holdet året efter ville gøre nøjagtig det samme.

Men søndag aften tog anden sæson af den voldsomt populære serie priserne for årets tv-serie samt alle priserne i kategorierne for årets mandlige og kvindelige hoved- og biroller.

Se også: Mikkel Boe Følsgaard: Gad godt hattrick

Således blev Trine Dyrholm kåret til årets kvindelige hovedrolle, Carsten Bjørnlund fik prisen for årets mandlige hovedrolle, Jesper Christensen fik statuetten for årets mandlige birolle, mens Lene Maria Christensen kunne gå hjem med prisen for årets kvindelige birolle.

- Det er helt vildt, jeg er helt på røven over det, siger Lene Maria Christensen.

Hvorfor 'Arvingerne' fortsætter med at være så populært, har hun en forklaring på.

Se også: Trine Dyrholm: Der er vild travlhed

- Det er velskrevet, og det er virkelig dejligt at spille med i. Vi har en fantastisk forfatter, og så arbejder vi på et giga-ambitiøst niveau, hvor alle giver alt, hvad de har, siger hun.

Også Mikkel Boe Følsgaard, der spiller med i serien, er overvældet.

Se også: Arvingerne-stjerne til Berlin

- Det må jo være fordi, folk synes, det er godt, og at det holder niveauet, siger han som forklaring på, at serien igen i år trækker så mange priser.

Holdet bag 'Arvingerne' er i gang med at optage tredje sæson af serien.

Se også: Renee Toft Simonsen: Søn arveligt belastet fra Helmig

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere