Arvingerne-stjerne: Nogle gange rammer man den lige i røven

Carsten Bjørnlund har store roser til sine medspillere i serien

Carsten Bjørnlund mener, at Trine Dyrholm er med til at få det bedste frem i ham. (Foto: DR/Camilla Hjelm)
Carsten Bjørnlund mener, at Trine Dyrholm er med til at få det bedste frem i ham. (Foto: DR/Camilla Hjelm)

Når Carsten Bjørnlund spiller Frederik ’Arvingerne’ er det med en overbevisning, så man kan føle jurist-broderens indre smerte helt ind i sjælen.

Dæmonerne tager over og tvinger Frederik til at gøre så sårende og dumme ting, at det næsten gør ondt at se på.

Rollen som knudemand ligger godt til Bjørnlund, der har haft flere i samme genre, og inspirationen finder han blandt andet i sig selv.

Se også: Advokater spinder guld på tv-serie

- Jeg bliver inspireret ved at lede i alle afkroge af mig selv. Nogle gange finder jeg noget, jeg kan bruge. Andre gange må jeg bruge empati og forestille mig, hvordan det ville være at stå i en sådan situation, siger Carsten Bjørnlund.

- Ligger det nemt til dig at spille den slags roller?

- Ikke altid. Nogle gange er man bare heldig at ramme den lige i røven, som Vilfort sagde, griner Carsten Bjørnlund, som nok tænker på John Faxes kække bemærkning i forbindelse med EM i '92.

- Men jeg må også sige, at alle på ’Arvingerne’-holdet er så dygtige, så man nærmest bliver båret frem. Det er virkelig en stor hjælp at have så dygtige kollegaer.

- Det lyder meget beskedent.

- Men ikke desto mindre er det sandheden, siger Carsten Bjørnlund, der godt kan lidt at spille et menneske med flere dimensioner.

Fortvivlet og såret. Sådan kender vi Frederik i 'Arvingerne'. (Foto: DR/Martin Lehmann)
Fortvivlet og såret. Sådan kender vi Frederik i 'Arvingerne'. (Foto: DR/Martin Lehmann)
 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!