Bikini Island: Sådan er Nanna og Wetters forhold i dag

Wetter smed sin ekskæreste ud af realityprogrammet

Sandheden går op for en grådkvalt Nanna. (Foto: TV3)
Sandheden går op for en grådkvalt Nanna. (Foto: TV3)

Det så ud som om, det var Wetter, der førte kniven, da Nanna blev den første, som blev smidt hjem fra TV3's realitysatsning, 'Bikini Island'.

Men i virkeligheden var det tre af Nannas andre holdkammerater på 'pink ø', der stod bag hendes exit.

- Det var Martin, Nicklas og Bust, der gik i ryggen på mig. Det var dem, jeg var 'pissed' på. De dolkede mig i ryggen, siger Nanna til Ekstra Bladet.

Nanna lod ellers følelserne gå ud over ekskæresten Wetter, som hun stolede på og havde følelser for.

- Jeg viste dig virkelig loyalitet. Du kyssede mig. Du ved, hvor mange følelser, jeg har for dig, siger hun i klippet herover, hvor afgørelsen er faldet.

Parret skiltets som ekskærester, og sådan er det forblevet.

- Jeg mistede alle følelser en uge efter, vi kom hjem. Jeg fandt ud af, hvor dum jeg havde været. Men man bliver jo glad, når man går op og ned ad hinanden, så man glemmer alt derhjemme, siger Nanna, som kaldte Wetter for en 'listepik', da hun slog op med ham for snurrende kameraer den første dag i programmet.

Se også: Reality-drama: Kalder kæresten for listepik

(Artiklen fortsætter under tv-klippet)

(Se tv-klippet herover, hvor Nanna går amok)

Det er halvandet år siden, optagelserne pågik i Cambodia, og Nanna har for længst lagt realityshowet bag sig. Derfor er det heller ikke kun med glæde, hun ser afsnittene i dag.

- Jeg griner lidt af mig selv. Selvironi er en god ting at have, og nogle ting har jeg det ikke specielt godt med i dag - blandt andet at jeg går så meget amok på Savas. Jeg virkede som en kælling, og sådan er jeg slet ikke, siger Nanna, der er uddannet frisør, men nu læser til pædagogassistent og ikke har tænkt sig at forfølge en karriere i realityverdenen.

- Jeg er både blevet tlbudt 'Kongerne....' og sidste års 'Paradise Hotel', men det er slut med reality, slår den smukke blondine fast.

(Foto: TV3)
(Foto: TV3)
 

1 af 4 Nanna var ulykkelig, da det stod klart, at ekskæresten Wetter var med til at sende hende hjem fra 'Bikini Island'. (Foto: TV3)
2 af 4 Wetter skriver Nannas navn i muslingeskallen. (Foto: TV3)
3 af 4 Nanna var den første til at forlade Cambodia. (Foto: TV3)
4 af 4 Sandheden går op for en grådkvalt Nanna. (Foto: TV3)
9 kommentarer
Vis kommentarer