Blachman har rekord i X Factor

Det er program nummer 100 i aften, og dommerne er netop blevet quizzet i, hvor mange gange de egentligt har siddet ved dommerbordet

Arkivfoto: Anthon Unger
Arkivfoto: Anthon Unger

Tredje liveshow er netop blevet skudt i gang, hvor tidligere deltagere skal optræde i et helt særligt jubilæums-nummer.

Eva Harlou startede showet med en lille quiz. For hvor mange gange har de tre dommere egentlig siddet ved det berømte bord tilsammen?

- Ja, jeg blev godt forberedt på det her spørgsmål, så jeg har faktisk regnet lidt på det, sagde Lina Rafn kækt.

Se også: Tag den store 'X Factor'-quiz: Hvem var med hvornår?

Hendes gæt endte på 183.

- Jeg landede på 186 inde i mit hoved. Men Thomas har jo været i flere tusind programmer efterhånden, sagde Remee.

Se også: Jean Michel skal optræde uden Nicoline Simone

Thomas Blachman kunne derimod slet ikke komme med et bud. I stedet sagde han:

- Men under alle omstændigheder er det en gave til seerne.

Og netop seerne har også gættet med gennem 'X Factor'-app'en. Eva Harlou afslørede at 19 procent havde gættet rigtigt.

- Lina har siddet 48 gange, Remee 61 gange og Blachman har rekord og har siddet 87 gange.

- Så Remee, du har jo faktisk vundet, sagde Eva Harlou.

Og Blachman var da hurtig til at komme med en lille stikpille:

- Så vandt Remee da også lidt i år.

Du kan følge 'X Factor'-jubilæet på ekstrabladet.dk  i aften og på EBflash snapchat og EBflash Instagram.


Hør, hvad DR's underholdningschef Jan Lagermand Lundme har at sige om jubilæet. Vi spørger ham blandt andet, hvad en god X Factor-sæson skal indeholde, og om DR ikke har et ansvar for at sikre deltagernes musikkarrierer.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere