Blærerøven truet med røvfuld

I aftenens afsnit af 'Nethaderne' på TV3 bliver Mads Christensen svinet til af en sønderjyde

Mads Christensen får ofte noget, der minder om knockouts på de sociale medier.(Foto: Claus Bjørn)
Mads Christensen får ofte noget, der minder om knockouts på de sociale medier.(Foto: Claus Bjørn)

Mads Christensen bliver lovet en røvfuld. Dyrevennen Heidi Hansen trues med snarlig død, og en sorgramt familie udnyttes kynisk af en offentligt ansat bagmand. Chikane på nettet spænder vidt, men fælles for gerningsmændene er deres frygt for at tage ansvar, når programvært Vincent Hendricks finder dem og forlanger et svar. Undtagelsen er en gæv sønderjyde, der giver værten svar på tiltale…

Således er de hadefulde historier i aftenens afsnit af 'Nethaderne' på TV3. Og for livsstils-eksperten og debattøren Mads Christensen også kaldet 'Blærerøven' går det lige lovligt tæt på, da han bliver truet med en decideret røvfuld, fordi han har kommenteret på, at prins Joachim flytter fra Schackenborg og Møgeltønder for at slå sig ned i København med sin familie.

Se også: TV: Så voldsomme er truslerne mod Mascha

Danmarks største klaphat
Sønderjyden Jan Slot lagde i den forbindelse følgende melding ud på de sociale medier:

- Man fatter jo ikke, at den mand kan få så meget mediedækning. Han er uden sammenligning Danmarks største klaphat. Blærerøv kalder han sig. Han kan komme over på vestkysten og få den røvfuld, han aldrig fik i sin opdragelse eller mangel på samme. Føj for en klam karl.

I 'Nedhaderne forklarer Jan Slot, hvorfor han brugte så hårde ord mod Mads Christensen:

- Mads Christensen opfordrede jo nærmest alle folk til at pisse af fra Møgeltønder og nærmest suse til København.

Se også: TV: Homoseksuel somalier truet på livet: Du skal dø

Jeg bliver ked af det
Mads Christensen fortæller i programmet, at han bliver ked af den slags angreb på ham på de sociale medier.

- Det gør ikke noget, hvis jeg får en sviner, hvis jeg har sagt noget frækt og flabet. Men det irriterer mig at få en sviner, hvis der er tale om en fuldstændigt veldokumenteret og vel underbygget historie, hvor jeg bare refererer noget, der er  åbenlyst for enhver, der gider at sætte sig ind i sagen. Og så skal jeg alligevel trues med tæsk og bank. Og så bliver jeg ked af det, lyder det fra Mads Christensen.

I de øverste to videoklip kan man se både Mads Christensens og Jan Slots indlæg i programmet 'Nethaderne'.

Se Nethaderne i aften på TV3 kl. 20.00

 

 

1 af 2 Mads Christensen må finde sig i lidt af hvert på de sociale medier.(Foto: Jan Sommer)
2 af 2 Mads Christensen får ofte noget, der minder om knockouts på de sociale medier.(Foto: Claus Bjørn)
63 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere