Børneporno flød i Danmark efter 1980

Det lå under disken, og den politiske vilje til udryddelse var lille

Danmark var stadig børneporno-centrum flere år efter forbuddet. Foto: Anders Brohus
Danmark var stadig børneporno-centrum flere år efter forbuddet. Foto: Anders Brohus

I aftenens DR2-program 'Candy Film - da børneporno var lovlig', anskueliggøres det, at selv fire år efter det danske forbud mod børneporno, var det let tilgængeligt i Danmark.

I 11 år fra 1969-1980 var Danmark en af verdens førende distributører af børneporno. Forbuddet kom først i 1980, men i 1984 kom hovedparten af den børneporno, som oversvømmede det amerikanske marked, stadig fra Danmark. Det beviste journalisten, Mike Nykamen, og hans dokumentar rystede amerikanerne så meget, at ti højtprofilerede senatorer skrev en brev direkte til daværende statsminister Poul Schlüter og forlangte, at han gjorde noget ved problemet.

Se også: Børneporno var legaliseret lemlæstelse af børn

- Jeg udgav mig for at være pornoproducent, og dermed kunne jeg købe al den børneporno, jeg ville - lige som jeg på et trykkeri uden for København så børnepornografisk materiale på trykkerimaskinen, forklarer den amerikanske journalist i det danske DR2-program.

Tilrettelæggeren af DR2-programmet, Thomas Heurlin undrer sig stadig dybt over aktivitetsniveauet hos både politikere og politi.

- Det er som om, at de mente, at 'de havde gjort deres pligt', da de forbød salg og distribution i Danmark i 1980. Men ingen fulgte op - heller ikke politiet, siger han.

Se også: Eksperter: Børneporno er kommet for at blive

Det føromtalte trykkeri med børneporno lå i en lille by i nærheden af Holbæk, og den pensionerede politichef husker godt, at der var en sag, men han mener, at det den gang var svært at finde beviser. Dog medgiver han, at han først rykkede på anmeldelsen om børneporno to dage efter, den indløb, og at man sagtens kan have nået at flytte belastende materiale på to dage.

Heller ikke daværende vicepolitidirektør Anne Mette Møller mener, at politiet kunne have gjort så meget mere den gang for at udrydde børnepornoen. Hun hæfter sig også ved den vanskelige bevisbyrde og mener desuden, at det var tidskrævende og svært at sidde og finde børn med dansk udseende frem af børnepornomaterialet.

- Det er helt absurd, at man tilsyneladende kun bekymrede sig om lemlæstelse af danske børn - ikke de udenlandske, mener Heurlin.

Se også: Modbydeligt tv: Mange var imod forbud mod børneporno i Danmark

Juristen Preben Vilhjelm, der sad i Folketinget  for VS, stemte sammen med 21 andre fra VS, SF, Radikale og Fremskridtspartiet imod loven om forbud mod børneporno.

Han mente, at der var tale om ren symbolpolitik, og at han på baggrund af input og anbefalinger fra bl.a. en ekspert som kriminologen og psykologen Berl Kuchinsky ikke kunne træffe en anden afgørelse.

Og til Ekstra Bladet understregede han, at et forbud bare ville betyde, at børnepornoen lå under diske i stedet for oven på.

Se også: DR2 i aften: Børneporno tilladt i Danmark til 1980

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere