BS skal gøre skvat til mænd

Otte modige men uselvstændige mænd sendes afsted til øde ø, for at den tidligere jægersoldat kan gøre dem til stærke mænd

Elitesoldaten og mentaltræneren har tænkt sig at ruske lidt op i den danske mand og hjælpe ham til et bedre og mere meningsfuldt liv. (Foto: BS & Co)
Elitesoldaten og mentaltræneren har tænkt sig at ruske lidt op i den danske mand og hjælpe ham til et bedre og mere meningsfuldt liv. (Foto: BS & Co)

BS Christiansen er klar med en ny programserie, hvor han tager otte usikre og vattede mænd til en øde tropisk ø i Stillehavet.

De otte mænd har det til fælles, at de lader andre bestemme over deres liv, og det er nu den tidligere jægersoldats opgave at hjælpe mændene til at blive handlekraftige, stærke mænd, der tror på sig selv.

- Jeg fik mange beskeder fra mænd, hvor de fortalte, at de havde mistet livsgnisten - men at de følte, at det var meget skamfuldt, og det i samfundet ansås som et svaghedstegn og umaskulint, hvis man er mand og ked af det og utilfreds med livet, siger BS om baggrunden for at lave programmerne.  

(Artiklen fortsætter under billedet)

Elitesoldaten har dybe samtaler om livet med mændene på den øde ø. (Foto: BS & Co)
Elitesoldaten har dybe samtaler om livet med mændene på den øde ø. (Foto: BS & Co)
 

En rigtig mand
- Samtidig har en del kvinder spurgt, om jeg ikke kan gøre deres mand til en rigtig mand. Hver gang har jeg spurgt: Hvad er en rigtig mand? Og kvinderne fortæller, at det i hvert fald ikke er ham, de har derhjemme, som de er blevet noget så trætte af. Han kan ikke træffe beslutninger. Han bøjer altid af. Han har nærmest ikke en mening om noget som helst og virker heller ikke særlig glad. Og kvinderne nævner, at de efterhånden føler sig som mor for deres egen mand, siger BS Christiansen og fortsætter:

Islandske sweatre og kuglegrill
- Det fik mig til at reflektere over mænd og vores rolle i dag. Og det gik op for mig, at vi mænd siden kvindefrigørelsen i 70'erne, som var god og nødvendig, har skiftet roller et utal af gange. Først skulle vi være bløde, forstående og langhårede i islandske sweatre. Så skulle vi på tvungen barsel og bære vores babyer i en hørslynge om maven. Så skulle vi være metroseksuelle og fjerne hår fra brystkassen. Så skulle vi igen være macho og lade skægget stå. Så skulle vi dyrke tantra og yoga. Undervejs fik vi godt nok hver vores kuglegrill, men de fleste mænd spørger stadig konen, hvornår bøfferne har fået nok, siger BS.

(Artiklen fortsætter under billedet)

BS prøver at lære mændene at overleve og træffe de rigtige beslutninger. (Foto: BS & Co)
BS prøver at lære mændene at overleve og træffe de rigtige beslutninger. (Foto: BS & Co)
 

- Men det er meget vigtigt for mig at pointere, at jeg ikke klandrer kvinderne noget som helst. Nej vi mænd har kun os selv at takke for, at vi bare er fulgt med, uden at tage stilling. Nu er tiden til, at vi må standse op og spørge os selv, hvordan vi gerne vil være mænd.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mændene kæmper for at få nok næring. (Foto: BS & Co)
Mændene kæmper for at få nok næring. (Foto: BS & Co)
 

Kan ikke melde fra til livet
Den første dag på den øde ø efterlader BS Christiansen mændene alene, og de kæmper snart med både sult, manglende søvn og afsavn.

- Jeg har mange års erfaring for, at når folk er sultne, trætte og tørstige, så bliver de altså rimeligt ærlige forholdsvis hurtigt, siger BS, der har mange lange og dybe snakke om livet med hver af de otte mænd.

- Det er vigtigt, at vi mennesker en gang imellem reflekterer, og det var også det, jeg brugte tid på med drengene.

- De der tv-programmer - hvor folk bliver smidt ud og sendt hjem - sådan fungerer det ikke med mig. For mig er det dødsens alvorligt. Det handler om at få styr på sit liv, og det kan man ikke melde fra til, siger den tidligere jægersoldat, der roser de otte mænd.

- Det er nogle modige mænd, der stiller sig op, for der er rigtig mange, der kan spejle sig i dem og har de samme problemer.

'BS & Manddomsprøven' har premiere på TV 2 mandag 11. april kl. 20.00.

Otte usikre mænd er rejst med BS Christiansen til en øde ø i håb om, at de kan blive stærke mænd, der tror på sig selv. (Foto: BS & Co)
Otte usikre mænd er rejst med BS Christiansen til en øde ø i håb om, at de kan blive stærke mænd, der tror på sig selv. (Foto: BS & Co)

Til premiere på filmen 'The Revenant' fik Ekstra Bladet tips til, hvordan man overlever i vildmarken. Bliv klogere her

1 af 2 - Mændene skal sættes under pres, så de bliver nødt til at træffe de nødvendige beslutninger, siger BS. (Foto: BS & Co)
2 af 2 Elitesoldaten og mentaltræneren har tænkt sig at ruske lidt op i den danske mand og hjælpe ham til et bedre og mere meningsfuldt liv. (Foto: BS & Co)
106 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere