'Den store bagedyst' hæver: Slår 'Vild med dans'

Bage-dommer Mette Blomsterberg glæder sig over, at kager og tærter trækker så mange danskere til tv-skærmen

Mette Blomsterberg har al mulig grund til at smile. 'Den store bagedyst' er sidste uges mest sete tv-program i Danmark. (Foto: DR/Carsten Mol)
Mette Blomsterberg har al mulig grund til at smile. 'Den store bagedyst' er sidste uges mest sete tv-program i Danmark. (Foto: DR/Carsten Mol)

Se også: Den store bande-dyst

I sidste uge skete det for første gange dette efterår. Kagekonkurrencen ’Den store bagedyst’ slog ’Vild med dans’ af pinden som det mest sete tv-program.

Hele 1.084.000 så med da der blev bagt eventyrlige kreationer i bageteltet og det er 45.000 flere end, der fulgte med, da ’Vild med dans’ skulle afgøres og Sharin Foo måtte forlade dansekonkurrencen.

Se også: Farvel og tak: Rock-divaen ude af 'Vild Med Dans'

- Jeg er da piv-pavestolt, siger Mette Blomsterberg, der er dommer i bagedysten og som for to år siden selv forsøgte sig på dansegulvet.

- Det er ret overvældende. Tænk at være med at lave et program, der samler hele familier i en tid, hvor der er ofte er flere tablets i huset. Det er der ikke mange, der kan, siger hun tydeligt stolt til Ekstra Bladet.

Både ’Vild med dans’ og ’Den store bagedyst’ har fat i et bredt udsnit af den danske befolkning, men det glæder især Danmarks uden sammenligning mest berømte konditor, at så mange børn ser med, når der bliver bagt kager og formet fondant i ’Den store bagedyst’.

Se også: Bagedysten: Lines store brøler

- For år tilbage havde jeg mine egne piger med, når jeg bagte på tv, og det har altid været min mission at få børn med i køkkenet. Så jeg bliver varm om hjertet, når børn sidder og ser ’Den store bagedyst’ og så gerne selv vil i gang med at skabe noget. Og det er fint med mig, hvis ungerne skal lokkes i køkkenet med lidt sukker og vanilje, så kommer interessen for det salte køkken forhåbentlig også, siger hun.

Der er semifinale i ’Den store bagedyst’ onsdag aften, mens ’Vild med dans’ i denne uge sender en speciel Knæk Cancer-udgave.

Micki Cheng - her i Den Store Bagedyst - oplevede en sand tragedie, da han var 10 år gammel. (Foto: Carsten Mol/DR) Krimi Micki fra Den Store Bagedyst: Far myrdede mors kæreste

30 kommentarer
Vis kommentarer