Derfor er populært DR-program flyttet til TV2

Efter fire sæsoner vurderer DR, at det er tid til noget andet

Jesper Bruun Rasmussen og hans børn, Frederik og Alexa. Foto: Per Arnesen/TV2
Jesper Bruun Rasmussen og hans børn, Frederik og Alexa. Foto: Per Arnesen/TV2

Siden 2013 har seerne kunnet følge familien Bruun Rasmussen og deres arbejde i 'Auktionshuset' på DR1. Men som opmærksomme seere måske har bemærket, bliver den seneste sæson nu vist på den konkurrende kanal TV2.

DR har nemlig takket nej til flere programmer om auktions-familien.

Dommerparret var enige om, at Gunnars bagværk ikke osede af mandehørm. Foto: Carsten Mol/DR TV - 7. okt. 2016 - kl. 14:11 Efter bagedyst-skandale: Her er Blomsterbergs svar

- Vi har været glade for 'Auktionshuset' på DR1, men efter fire sæsoner har vi vurderet, at det er tid til noget andet. Den vurdering har vi løbende med alle vores programmer, siger kanalchef for DR1, Pil Gundelach Brandstrup.

Konceptet bag 'Auktionshuset' er udtænkt af produktionsselskabet Monday, og det står derfor selskabet frit for at tilbyde programmet til andre kanaler. Genudsendelserne kører dog stadig på DR1.

Selv om familien Bruun Rasmussen har trukket godt med seere til DR gennem de fire sæsoner, faldt seertallene fra 707.000 i gennemsnit i første sæson og 716.000 i anden sæson til 595.000 i fjerde sæson.

Se også: DR sables ned: Stereotyp og sexistisk bagedyst

Se også: DR2 opgiver kampen om morgennyheder fra årsskiftet

16 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere