Det store dilemma: ’Til døden os skiller’

Sådan opstod torsdag aftens TV2-program, der bl.a. handler om at ofre sig, når ægtefællen f.eks. bliver dement - eller selv have ret til et liv

Anders og Rita er fra en tid, hvor det var almindeligt, at konerne ofrede sig. Foto: TV2
Anders og Rita er fra en tid, hvor det var almindeligt, at konerne ofrede sig. Foto: TV2

’Jeg bliver nødt til at smutte nu. Jeg kan jo ikke blive liggende her hos dig. Jeg skal hjem til min kone’. De havde været gift i hen ved 55 år, da det blev klart, at Vagns demens havde grebet sådan om sig, at han nogle gange ikke kunne kende sin egen kone. Og Elin var grædefærdig, for hun vidste, at det ville betyde, at hendes mand og livsledsager skulle på plejehjem. Og da han kom det, var det så hårdt for hende, at hun efter hvert besøg ’hylede i tre timer’.

Vagn, Elins mand, tror selv, at han bor på et feriehotel, for han vil ikke på plejehjem. Foto: TV2
Vagn, Elins mand, tror selv, at han bor på et feriehotel, for han vil ikke på plejehjem. Foto: TV2
 

- Jeg var i sorg over at have mistet ham til demensen. Og så havde jeg skyldfølelse over, at han var kommet på plejehjem i stedet for, at jeg kunne passe ham hjemme. Men vores børn og jeg traf den beslutning. Der var ikke andet at gøre. Men det er svært, når man har været gift siden 1958.

Feriehotel
Elin fortæller, at Vagn i dag bliver glad, når hun kommer, men han ved ikke, at han er på plejehjem, for det havde han besluttet, at han aldrig ville. I stedet tror han, at han bor på et feriehotel.

Ritas Anders bor hjemme. Han blev for mange år siden ramt af en blodprop i hjernen, og blev genoptrænet, men så gik det ned ad bakke, og i dag er han helt afhængig af hjælp.

Elin (forrest) og Rita var en tur i København for første gang i godt 15 år. Foto: Philip Davali
Elin (forrest) og Rita var en tur i København for første gang i godt 15 år. Foto: Philip Davali
 

- Anders var meget dårlig i en periode, så hjemmeplejen fik talt med ham om aflastning, og det indvilligede han i. Så blev det arrangeret, at jeg kunne komme en uge på ferie, og at han skulle bo på plejehjemmet i den uge. Men det kommer aldrig til at ske igen. Det vil han ikke. Faktisk sagde han efter hjemkomsten, at ’skal jeg nogensinde igen på plejehjem, så giv mig alle mine piller med på én gang’. Og jeg fik virkelig dårlig samvittighed. ’Det er også mit hjem’, sagde han en dag - selv om det indebar, at jeg fik ansvaret. Mænd i den alder er så vænnet til at få alt serveret, forklarer Rita.

Vestjyder
De to vestjyske kvinder på 77 og 78 var sammen med deres mænd og Anna fra Skjern på 89 hovedpersoner i den TV2’s miniserie i tre dele med titlen ’Til døden os skiller’, som havde premiere torsdag aften.

Oprindelig handlede programmerne om hjemmeplejen, men hurtigt viste det sig, at produktionsselskabet valgte, at koncentrere sig om de fem, udsendelserne nu handler om, og som seerne får lov til at følge meget tæt.

- Jeg ved egentlig ikke, hvorfor vi sagde ’ja’, men jeg vil understrege, at vi ikke har fortrudt et sekund. Tv-folkene kom meget tæt på nogen gange, men de overskred ikke vores grænser, og selv om de var i huset, mærkede vi dem knapt, fortæller Rita.

Ekstra Bladet mødte Elin og Rita på deres første tur til København i godt 15 år - der er nemlig lang vej til hovedstaden, når man bor i Bork i bunden af Ringkøbing Fjord eller i Tarm - og det er i mere end én forstand.

Socialt liv
- Nu er vi jo vestjyder, så der er nok ikke mange, der vil sige noget om, at vi er på tv. Men det er selvfølgelig ikke det samme, som at de ikke tænker deres, smiler Elin.

Hun fortæller samtidig, at hun besøger Vagn to gange om ugen på plejehjemmet, og hvis nogen synes, at hun ikke er der ofte nok, har de i hvert fald aldrig sagt det til hende.

Kvinderne er enige om, at de er fra en tid, hvor det ’at ofre sig’ lå lige for, når der handler om koner, men at de samtidig er kvinder med masser af liv og gå på mod - kvinder med interesser og forhåbentlig masser af oplevelser i vente.

- Mit sociale liv var gået helt i stå, men nu er jeg langsomt ved at arbejde mig op igen, fortæller Elin.

Strikkeklub
Anderledes ser det ud for Rita. Her var det Anders, der fastslog, at hun skulle passe det, hun havde meldt sig til, før han blev lænket til kørestol og evig hjælp.

- Så jeg passer bl.a. min bankospil to gange om ugen, og det var da også Anders, der skar igennem, da jeg blev inviteret til at indtræde i den lokale strikkeklub, og det er jeg glad for. Selv om han er vant til, at blive vartet op, så under han mig gerne at komme ud, og han synes da også, at jeg fortsat skal tage en uges ferie. Aftalen er, at døtrene og hjemmeplejen i den periode passer ham i hjemmet - i stedet for at han kommer på plejehjem, siger Rita.

 

 

 

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere