DR klar med nyt kuld 'Rigtige Mænd'

Danmarks Radio har fundet fem nye seje mænd, der skal udsætte for sund kost og masser af motion

Sådan så de første 'Rigtige Mænd' ud. I foråret 2017 bliver de afløst af et nyt kuld. (Foto: DR)
Sådan så de første 'Rigtige Mænd' ud. I foråret 2017 bliver de afløst af et nyt kuld. (Foto: DR)

Lindy, Palle, Hammer, Søren og Jonas tog Danmark med storm og stor dunk, da de svedte, knoklede og grinede sig vej til et forsøg på at leve sundere i DR-programmet 'Rigtige Mænd.

Hovsa! Væk var Søren pludselig! (Screendump) Danske kendte - 4. nov. 2015 - kl. 21:05 'Rigtige Mænd': Se Sørens vilde zumba-scenestyrt

De fem kække jyske håndværker-typer og deres jargon gik rent ind hos seerne, der i seks programmer fulgte med de deres livsstilsændringer og ikke mindst deres forsøg på at gennemføre en ægte manddomsprøve i form af en Xterra.

Så skal der quizzes. (Screendump) Danske kendte - 4. nov. 2015 - kl. 17:37 Rigtige Mænd i frugt-quiz: - Er det en deform squash?

De 'Rigtige Mænd' var så populære, at de fik hele to sæsoner på skærmen og udgav deres egen kogebog.

Se også: 'Rigtige Mænd' er tilbage: Slut med skralde-sodavand og sniger-Snickers

Der er vist ingen tvivl om, at syngende Lindy, skraldemanden Hammer, Søren-smed, landmanden Jonas og Palle bliver svære at komme efter. Ikke desto mindre har Danmarks Radio tænkt sig at forsøge.

Det fortæller DR redaktør Camilla Emborg, der sammen med caster Tina Bremer har været med til at finde frem til det nye kuld 'Rigtige Mænd'.

- Vi har fundet fem nye helt fantastiske mænd. Hvem det er, er en stor hemmelighed, siger hun til Ekstra Bladet.

Camilla Emborg kan dog afsløre så meget, at DR er gået efter mænd, der bor nogenlunde tæt på hinanden.

- De skal kunne mødes og have en form for interaktion med hinanden. Derfor har det været vigtigt at finde nogen, der bor i samme område. Og vi er gået efter nogle seje mænd på Fyn og i Sønderjylland, fortæller hun.

Se også: Stolt Hammer: - Jeg er klar til en ny Xterra

Ifølge redaktøren har interessen for at være med i version to af 'Rigtige Mænd' være stor.

- Knapt 1400 skønne jyder og fynboer har henvendt sig. Og jeg må bare sige, at der virkelig er mange helt fantastiske mænd i vores land, siger Camilla Emborg og understreger, at det ikke har været hensigten at finde en ny Lindy, Palle, Hammer, Søren eller Jonas.

- De nye 'Rigtige Mænd' skal ikke sammenlignes med de gamle. De skal være deres egne, siger hun.

DR Århus producerer programmet sammen med produktionsselskabet Makeitbee, og optagelserne til den nye omgang 'Rigtige Mænd' går i gang inden længe. De seks afsnit kan ses på DR i foråret 2017.

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i flash!