DR søger deltagere til dødsdruk: Det er public service

DR3 udvikler nyt program-koncept, der skal vise unge konsekvenserne ved at drikke hårdt

Der bliver drukket igennem i den danske ungdom. Billedet her er fra sidste års Roskilde Festival. (Foto: Anthon Unger)
Der bliver drukket igennem i den danske ungdom. Billedet her er fra sidste års Roskilde Festival. (Foto: Anthon Unger)

Kan du godt lide at drikke? Gør du det ofte? Og drikker du så meget, at du ikke kan huske, hvad du lavede sidst på aftenen? Så er du oplagt som deltager i et nyt program, som DR3 er ved at udvikle.

I et castingopslag skriver DR ifølge Realityportalen:

'DR3 er på jagt efter dig, der ELSKER at gå i byen: Til et nyt program leder vi efter en m/k, som tæller dagene til det bliver weekend, hvor du endelig kan drikke alkohol og feste med vennerne.'

Samtidig uddyber caster Anette Toftgaard, at det blandt andet handler om at filme folk, der er så fulde, at de ikke aner, hvad de laver.

- I det her nye program vil vi gerne følge nogle personer, der ved, de drikker så meget, at risikoen for blackout er lig 100 procent. Du skal derfor have lyst til at finde ud af, hvad din nat er gået med, og derfor skal du have lyst til at få din bytur samt dagen derpå filmet, siger hun.

Se også: Jersey Shore-stjerne har fået nyt job

Efterfølgende er de sociale medier på det nærmeste svømmet over med kommentarer fra danskere, der ikke kan forstå, hvorfor licenskronerne skal gå til at unge drikker sig helt i hegnet.

Men det er dog heller ikke helt sådan, det hænger sammen, forklarer redaktionschef i DR Ung, Kasper Tøstesen, der sidder med ansvaret for programmet.

- Jeg tror, at der er tale om en lidt tidlig konklusion. Men det er rigtigt, at vi rigtig gerne vil sætte fokus på unge og druk som emne. De danske unge drikker rigtig meget, og de drikker sig ekstremt fulde. I hvert fald i forhold til deres jævnaldrende fra vores nabolande, siger Kasper Tøstesen og tilføjer:

- Det ligner, at der er en tendens til at drikke sig helt uden for kontrol. Vi vil gerne sætte fokus på, hvorfor ungdommen gør det, og om de ikke overvejer de konsekvenser, som der er ved så hård druk. Så frem for et rent festprogram er der faktisk tale om et ret alvorligt fokus.

Hvem skulle lige lave hjertetransplantationer, lappe deres brækkede ben og udpumpe dem? 
Eller sørge for toiletsaniteten – hvis christianitterne havde magten? (Foto: Niels Vest/DR1) Meninger Okman raser: Fri knep og druk - på børnenes bekostning

Hvert år tager flere danske unge til Prag og drikker igennem. (Foto: Anthon Unger)
Hvert år tager flere danske unge til Prag og drikker igennem. (Foto: Anthon Unger)

- Man kan jo godt få den tanke, at I er i gang med en ny udgave af 'Sommer i Sunny Beach'?

- Det kan jeg garantere, at det ikke er. Nærmest tværtimod. Vi vil gerne se på, hvad der foregår, når unge fester vildt - og især efterfølgende. Hvordan kan det være, at nogle drikker så meget, at de bagefter har det forfærdeligt både moralsk og fysisk, men få dage efter er i gang igen?

Se også: Forskere: Alkoholmisbrug skader mere end stoffer

- Skal programmet ses som en løftet pegefinger?

- Vi vil gerne have, at de unge forholder sig til det selv. Derfor vil vi gerne sætte fokus på konsekvenserne, så de danske unge bliver i stand til at træffe et valg. Vi vil ikke sige, om de skal gøre det eller ej, men vi vil belyse konsekvenserne. Vi kommer ikke med en fordømmende pegefinger. Vi fremlægger fakta og viser, hvad konsekvenserne er.

- Det er vigtigt at sige, at det er et program, som vi udvikler for tiden, og det er også derfor, at vi har et casting-opslag ude til en såkaldt dummy.

- Så det er ikke sikkert, at det bliver til et program?

- Nej, det er det ikke, men det er et interessant og vigtigt emne for DR3. Nu skal vi så finde ud af, hvordan et eventuelt program helt præcist skal udformes.

Det er fristende at være doven og usund i ferien, for der skal vi forkæle os selv. Men måske er det bedre at køre den sunde linje, hvis du ikke vil være endnu mere usund efter ferien. Foto: Colourbox Tips og guides Sådan bliver du sund efter ferien

DR vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor danske unge drikker så forholdsvist meget i forhold til andre unge i vores nabolande. Her festes der i bulgarske Sunny Beach. (Foto: Polfoto)
DR vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor danske unge drikker så forholdsvist meget i forhold til andre unge i vores nabolande. Her festes der i bulgarske Sunny Beach. (Foto: Polfoto)

- Så det vil sige, at det mere er et 'efter festen'-program end et fest-program?

- Det er begge dele. Vi bliver nødt til at nuancere det. Hvis vi gerne vil have svar på, hvorfor folk bliver ved med at drikke, så bliver vi også nødt til at vise, at der er nogle ting, der gør, at det er fedt at gøre. Og de ting bliver vi selvfølgelig også nødt til at vise. Ellers vil det være unuanceret.

Se også: Lastvogns-chauffør kørte med promille på over 2,0

- Hvad er der public service over et program, hvor unge drikker sig sanseløst beruset?

- Det er netop, at vi stiller spørgsmål ved, om det er en sund kultur. Er det her velovervejet? Tænker de over konsekvenserne? Der er jo fysiske konsekvenser, og de sætter sig hos nogle og bliver til afhængighed. Vi vil gerne lægge op til debat, når vi laver programmer. Og i den her sammenhæng vil vi så gerne sætte spørgsmål ved, om det her simpelthen er en del af den danske ungdomskultur. Og er det mere end bare en fest? Det synes vi, er en meget stærk public service-vinkel.

Se også: Sommerlejr for voksne: Sex, druk og leg

På Christiansborg mener flere politikere, at programmet er skudt helt ved siden af.

For eksempel skriver Anders Samuelsen fra Liberal Alliance på Facebook:

'Hvorfor skal vi tvinges til at betale for den slags? Drop tvangslicensen!'

'Public service anno 2015 - hvor lavt kan det blive....virkelig brug for en debat om DR's fremtid nu,' lyder det ligeledes fra Venstres Michael Aastrup Jensen på det sociale medie.

Heller ikke i forskningsverdenen er alle begejstrede.

- Det er virkelig en underlig opfordring og et meget let program at lave. Det maler videre på den kliché, at unge drikker som et hul i jorden og er helt ude af kontrol. Nøjagtig som andre tv-udsendelser har gjort. Men i virkeligheden drikker unge mindre end for tyve år siden og mange har en fornuftig opførsel omkring alkohol. Det kunne man jo lave et program om, siger Janne Schurmann Tolstrup, professor og alkoholekspert på Statens Institut for Folkesundhed, til avisen.dk.

Hvis programmet bliver til noget, vil det blive produceret af DR selv og ikke af et produktionsselskab. Hvornår det eventuelt får premiere, kan Kasper Tøstesen endnu ikke give et bud på.

Se også: Livsfarlig druk: 84 døde af ulovlig spiritus

88 kommentarer
Vis kommentarer