DR-værter på live-tv: Klar, parat, knald!

Ulla Essendrop og Mads Steffensen vil have danskerne til at føde flere børn

Ulla Essendrop og Mads Steffensen står i spidsen for 'Knald for Danmark'. (Foto: Bjarne Bergius/DR)
Ulla Essendrop og Mads Steffensen står i spidsen for 'Knald for Danmark'. (Foto: Bjarne Bergius/DR)

Vi føder for få børn i Danmark, og derfor har DR nu valgt at bruge en lørdag aften og to af deres største værtsprofiler på at finde ud af hvorfor.

I liveshowet 'Knald for Danmark' ser Ulla Essendrop og Mads Steffensen på, hvordan man kan "skabe mere travlhed på fødegangene", som DR formulerer det. Der er dog - trods showets titel - ikke lagt op til et kæmpe orgie i bedste sendetid.

- Titlen i sig selv skal man ikke lægge mere i, end at det gerne skulle vække nysgerrighed og opmærksomhed omkring programmet, skriver Ulla Essendrop i en mail til Ekstra Bladet.

Se også: DR efter 'Monopol'-fup: Ingen er kommet til skade

Danskerne får blot 1.7 børn i gennemsnit per par; en del under de 2.1 børn, som skal til for at opretholde befolkningstallet og sikre velfærden i fremtiden.

Mens 45-årige Mads Steffensen og hans kone har bidraget til befolkningen med hele tre børn, hiver Ulla Essendrop og kæresten, sportskommentator Jimmy Bøjgaard, statistikken i den anden retning. Parret har ingen arvinger, og tv-værten ønsker ikke at komme ind på, om der er planer om familieforøgelse i fremtiden.

- Det er en privat sag, skriver 38-årige Ulla Essendrop.

Se også: Ups! Pris-vindere afsløret før tid

'Knald for Danmark' sendes lørdag den 10. oktober på DR1.

 

 

40 kommentarer
Vis kommentarer