DR2: Politikerne sov efter børnepornoforbuddet

Daværende formand for Børnekommissionen, Lone Dybkjær, tror ikke, at folk gjorde sig klart, hvor uhyggelig stort omfanget af børneporno var

 

Politkerne kendte ikke omfanget eller grovheden af børnepornoen, viste DR2. Foto: Anders Brohus
Politkerne kendte ikke omfanget eller grovheden af børnepornoen, viste DR2. Foto: Anders Brohus

- Al vores research tyder på, at hverken politikerne eller politiet var specielt optaget af, hvad der skete med børnepornoen, efter at de ’havde gjort deres pligt’ og forbud salg og distribution i Danmark i 1980, siger tilrettelæggeren af DR2-programmet ’Candy Film - Da børnepornoen var lovlig’, Thomas Heurlin.

Og gårsdagens program på DR2 viste da også, at en amerikansk journalist, som senere rystede USA med sin dokumentar om børnepornoen i Danmark, i 1984 ikke havde nogen problemer med både at finde salgssted eller trykkeri med børneporno.

Se også: Børneporno var legaliseret lemlæstelse af børn

Som daværende formand for Børnekommissionen stod børns vilkår og rettigheder allerhøjest på Lone Dybkjærs liste. Foto: Polfoto
Som daværende formand for Børnekommissionen stod børns vilkår og rettigheder allerhøjest på Lone Dybkjærs liste. Foto: Polfoto
 

I den nu forbudte debatbog, ’Liderlige Lolita’, som forfatteren Lone Backe skrev i slut-70’erne til bekæmpelse af børneporno, omtales og behandles de mekanismer, som tilsyneladende ligger i børnepornoen, og forfatteren har sagt, at, mange den gang ikke anede, hvad børneporno var.

- Man forestillede sig, at børneporno nok var noget med små lyshårede piger, som løb smilende og nøgne rundt med blomster i håret på en solbeskinnet eng.

Se også: Eksperter: Børneporno er kommet for at blive

Problemet var altså, at hverken politikere eller folk i almindelighed vidste noget om børneporno og slet intet om omfanget af problemet. I debatbogen, der udkom i 1980, udtaler mange af datiden kloge hoveder sig - Bente Hansen, Tine Bryld og Tørk Haxthausen. Det samme gør datidens formand for Børnekommissionen, Lone Dybkjær.

Diskussion tager tid
- Jeg er ikke sikker på, at der politisk var klarhed over omfanget af børneporno. Eller grovheden. Og jeg er selvfølgelig ikke på linje med de - herunder Preben Vilhjelm - der den gang stemte imod et forbud. Men det undrer ikke, at man stadig i 1984 kunne finde børneporno i Danmark, for erfaringen har lært mig, hvor lang tid det tager at løbe en diskussion i gang og lave opfølgning, konstaterer Lone Dybkjær.

Se også: Forfatter bag forbudt bog: Absurd at kalde 'Liderlige Lolita' for børneporno

I Backes bog sætter Dybkjær børnepornoen ind i et socialpolitisk perspektiv - hun sætter begrebet ’Børneombudsmand’ på tavlen, og hun beskæftiger sig generelt med alle typer overgreb mod børn foretaget af voksne - alt fra seksuelle overgreb til tvangsarbejde.

- Jeg kan ikke svare på om politikerne den gang sov i timen og ikke sikrede en opfølgning på loven. Jeg kan heller ikke svare på om politiet gjorde det. Men jeg ved, at alt tager tid i Danmark. Tag f.eks. diskussionerne om handlede kvinder og voldtægt. Lovgivning på disse områder er uhyggelig svær at gennemføre. Det er muligt, at der er en del symbolpolitik i tiltag på købesexområdet, men jeg tror, at det vil betyde alverden for de kvinder, der sidder i saksen. Og voldtægtdiskussionen er jo stadig aktuel. Mange kvinder har følt sig krænket for anden gang, når de skulle anmelde overgrebet. Men en voldtægt er altså ikke kvindens skyld, selv om det tager lang tid, at få folk til at forstå det.

Vilhjelm stemte imod
Lone Dybkjær er meget overrasket over både Preben Vilhjelms og psykologen Berl Kuchinskys udsagn i DR2-udsendelsen, men hun giver dem ret så langt, at det nok aldrig vil være muligt helt at udrydde børnepornoen.

Se også: Modbydeligt tv: Mange var imod forbud mod børneporno i Danmark

I 11 år fra 1969-1980 var Danmark en af verdens førende distributører af børneporno. Forbuddet kom først i 1980, men i 1984 kom hovedparten af den børneporno, som oversvømmede det amerikanske marked stadig fra Danmark. Det beviste journalisten, Mike Nykamen, og hans dokumentar rystede amerikanerne så meget, at ti højtprofilerede senatorer skrev en brev direkte til daværende statsminister Poul Schlüter og forlangte, at han gjorde noget ved problemet.

Juristen Preben Vilhjem, som den gang sad i Folketinget for VS, stemte sammen med 21 andre fra VS, SF, Radikale og Fremskridtspartiet imod loven om forbud mod børneporno.

Se også: DR2 i aften: Børneporno tilladt i Danmark til 1980

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere