Dyst i sushi-rulning mod Masterchef talenter

Er du bedre til at rulle en maki end Masterchef-semifinalisterne?

Hvis du er god til at lave hjemmelavet sushi, kan du dyste mod semifinalister fra 'Masterchef 2015 - Danmarks største madtalenter'.

TV3 bygger nemlig en tro kopi af Masterchef-studiet op i Fields fredag, hvor dommerne Jesper Koch og Thomas Castberg fra den kendte madkonkurrence vil bedømme og kåre de flotteste sushiruller.

Semifinalisterne, der møder op, er Veronica, Anders, Mads C., Jason, Thomas, Laila og Stephanie.

Anledningen er, at der er to semifinaler på trapperne. I alt er der 12 deltagere tilbage, som skal skæres ned til de endelige seks finalister.

Veronica Magnani glæder sig til udfordringen i morgen og især til at se, hvor mange folk der møder op og vil være med i konkurrencen.

- Jeg håber, at der kommer en masse mennesker. Det bliver spændende at se, hvor mange der er friske på en udfordring, siger hun til Ekstra Bladet.

TV - 23. aug. 2014 - kl. 10:17 TV: MasterChef-dommer fik smadret ansigtet

Hun vil ikke betegne sig selv som den bedste sushi-kok, men hun har da kastet sig ud i at lave det populære risruller et par gange hjemme i sit eget køkken.

- Jeg kan finde ud af at lave et par enkelte ruller. Jeg laver tit 'ebi panko', som er friturestegt tigerreje med avokado på toppen. Det er nærmest en klassiker, den kan de fleste nemlig lide.

Og der er jo altid en risiko for, at noget kikser, når man arbejder i et køkken. I morgen er ingen undtagelse. Derfor er Veronica Magnani da også nervøs for, at særligt én ting går galt:

- Risene. Åh, det kan gå galt med risene. De kan blive for klistrede, så man slet ikke kan arbejde med dem.

Se også: God kok når det er husmandskost

Du kan møde Veronica Magnani og de seks andre semifinalister og dyste mod dem i sushi-rulning i morgen i Fields på Telefontorvet mellem klokken 12-20.00.

Her kan du også blive vurderet af dommerne Thomas Castberg og Jesper Koch samt vinde præmier.

Se også: Ottesen i datter-diskussion: Er de sorte eller brune

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere