Ekstremt skræmmende 'Sort Sommer': Zombierne kommer

Se den spændende og uhyggelige trailer til Netflix nye zombie-serie 'Black Summer' her

Netflix har netop offentliggjort deres første trailer til zombie-tv-serien 'Black Summer', der faktisk kan ses som en slags opstart på serien 'Z Nation', der kørte i hele fem sæsoner på det amerkanske kabel-tv Syfy, før den blev skrottet i december måned sidste år.

Mens 'Z Nation' tager udgangspunkt tre år efter en zombie-invasion og krig, hvor millioner af mennesker døde, tager 'Black Summer' udgangspunkt i de tidlige dage af den store zombie-invasion.

Der er fuld knald på og masser af spænding i den nye trailer, der starter med den høje lyd fra et bilhorn, der bliver ved at dytte løs, fordi en mand er besvimet over rattet i en bil. Han bliver hurtigt vækket til live af en ung asiatisk mand. Og så søger de to mænd ly i en nærliggende lille restaurant, hvor de netop når at lukke døren, inden zombierne får fat i dem. Sådan.

Befolkningen kæmper for deres liv i den nye zombie-serie 'Black Summer'. (foto: Netflix)
Befolkningen kæmper for deres liv i den nye zombie-serie 'Black Summer'. (foto: Netflix)
 

Det er skuespilleren Jaime King, som har den bærende hovedrolle som Rose, der sammen med sin familie også bliver indfanget i den uhyggelige apokalyptiske zombie-invasion.

Traileren slutter med en lang række action mættede scener, hvor zombierne for alvor truer de skræmte mennesker.

TV-serien 'Black Summer' har premiere på Netflix torsdag den 11. april.

 

Jamie King har hovedrollen som karakteren Rose, der også bliver truet af den store zombie-invasion. (Foto: Netflix)
Jamie King har hovedrollen som karakteren Rose, der også bliver truet af den store zombie-invasion. (Foto: Netflix)

1 af 3 Befolkningen kæmper for deres liv i den nye zombie-serie 'Black Summer'. (foto: Netflix)
2 af 3 Jamie King har hovedrollen som karakteren Rose, der også bliver truet af den store zombie-invasion. (Foto: Netflix)
3 af 3 Zombierne dukker pludselig op og skræmmer befolkningen fra vid og sans. (Foto: Netflix)
8 kommentarer
Vis kommentarer