Fanget i #metoo-sager: Flygter til Norge

Er det virkelighed eller bare for sjov? Det er spørgsmålet i Casper Christensens seneste projekt, hvor alter egoet får frit løb

Skakfænomenet Magnus Karlsen er blandt de stakkels nordmænd, der får den selvoptagede Caspers kærlighed - eller mangel på samme - at føle.

- Jeg har' White House potential', det betyder, at 95 procent af alle beslutninger, jeg træffer, er de rigtige.

Sådan lyder et af den selvfede Caspers mange, for fans af 'Klovn', nærmest legendariske citater i serien, der særligt i begyndelsen fik flere til at spørge sig selv: Spiller de roller - eller sig selv?

Casper Christensen har ladet vennen Frank Hvam blive hjemme, men 'mockumentary'-grebet er det samme, og egoet er stærkere end nogensinde, når komikeren i en ny Viaplay-serie, arbejdsløs og skandaleramt, 'må flygte til Norge for at undslippe en række dårlige metoo-historier, der har gjort ham til persona non grata i Danmark', som det lyder i den netop udsendte pressemeddelelse.

'Undskyld, Norge' hedder den nye serie, som du kan få et smugkig på i videoen øverst.

Se også: Casper Christensen rykker til Norge

- Karakteren Casper i 'Undskyld, Norge' er beslægtet med Casper-figuren fra 'Klovn' - han er bare meget mere vanvittig og skruppelløs! Det er derfor, serien hedder 'Undskyld, Norge', for jeg havde virkelig behov for at sige undskyld til nordmændene for den måde, han opfører sig på, fortæller Casper Christensen.

- Casper i 'Undskyld, Norge' er et billede på, hvordan det ser ud, når mænd ikke kan finde ud af at blive voksne, men bliver ved med at opføre sig som en på 25 år, selv om man er fyldt 50 år. Når man er 50 år, skulle man gerne have fået vekslet noget af sin selvoptagethed og liderlighed til noget erfaring og ro, men det er Casper-figuren her ikke i stand til. Det bliver pinagtigt og, synes jeg, ret morsomt at se på.

I serien medvirker også en række kendte norske ansigter. Blandt andre hotelkongen Petter Stordalen, komiker Morten Ramm, skuespiller Ulrikke Falch ('Skam') og party-kongen Sverre Goldenheim.

Se også: - Jeg var storforbruger af foie gras

58 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere