Fartsynder skjuler sin nummerplade med ulovlig anordning

Da politiet stopper motorcyklisten står det hurtigt klart, at for høj fart ikke er hans eneste lovbrud

Hvis man overtræder fartgrænserne med fuldt overlæg, er det i sagens natur en fordel at kunne skjule sin nummerplade, selvom det er ulovligt at gøre.

En fartsynder, som gør netop det, er hvad politiet støder på i denne uges afsnit af 'Fanget på politiets kamera', hvor det nok en gang er en motorcyklist, der tiltrækker sig opmærksomhed fra lovens lange arm.

Manden er en ud af to motorcyklister, som bliver stoppet af politiets videobiler efter en hastighedsoverskridelse. For høj fart er dog ikke motorcyklistens eneste lovovertrædelse.

- Vi tænder for videobilens blå blink, og vupti! Så ser man pludselig en nummerplade ryge ned på den hvide motorcykel. Den lå ellers pænt gemt oppe under bagskærmen, men i det vi giver os til kende som politi, tænker han, at han nok hellere må vise sin nummerplade, fortæller politiassistent Christian Berthelsen om situationen, som du kan se i videoen ovenfor.

Hvilke konsekvenser det får for motorcyklisten kan du se i 'Fanget på politiets kamera', som sendes på Kanal 5 og desuden er tilgængeligt på dplay.

425 kommentarer
Vis kommentarer