Farvel: Katrine Fruelund ude af Vild med dans

Håndboldspilleren klarede ikke skærene og må sige farvel til flere dansefredage på TV2

Katrine Fruelund er ude af 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt)
Katrine Fruelund er ude af 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt)

Bookmakerne havde endnu engang ret.

De spåede, at den 37-årige håndboldspiller Katrine Fruelund ville blive driblet af dansegulvet her til aften - og de fik ret.

Sammen med Aslak Amstrup har hun netop fået at vide, at hun må forlade 'Vild med dans' som det tredje par i år.

Se også: Nervøs Christopher optrådte i Vild med dans

- Det er virkelig en fest og en familie, man er kommet ind i. Det er jeg overrasket over og virkelig noget, man tager med sig, sagde Katrine Fruelund umiddelbart efter at have fået det røde kort.

- Aslak har været skide god, så jeg er rigtig glad!

Afgørelsen om at Katrine Fruelund og Aslak Amtrup måtte forlade konkurrencen faldt efter en omdans mod sangeren James Sampson og Mie Moltke.

At håndboldspilleren havde en stor chance for at ryge her til aften lå allerede i kortene, da dommerne havde givet deres point. Katrine Fruelund og Aslak Amtrup fik nemlig aftenens laveste antal point. De fik blot 10 point.

Se også: Grünewald: Jeg er en gravid grøn græshoppe

Afgørelsens time. Katrine Fruelund og Aslak Amtrup er blevet stemt ud af 'Vild med dans', mens James Sampson og Mie Moltke overlevede denne gang. (Foto: Mogens Flindt)
Afgørelsens time. Katrine Fruelund og Aslak Amtrup er blevet stemt ud af 'Vild med dans', mens James Sampson og Mie Moltke overlevede denne gang. (Foto: Mogens Flindt)

I den anden ende af skalaen i forhold til Katrine Fruelund lå her til aften Karen Mukupa og Mikael Olesen, som scorede 23 point, hvilket er det højeste, der endnu er givet i sæson 2015.

Det første par, der røg i svinget i årets udgave af 'Vild med dans', var skuespilleren Sami Darr sammen med Patricia Tjørnelund, mens politikeren Rasmus Jarlov og Mille Funk forlod konkurrencen i sidste uge.

Se også: Jarlov dansede på betalt orlov

Aftenens program markerede et skarpt hjørne for vært Claus Elming. Det var nemlig hans 'Vild med dans'-program nummer 100 - og det skulle efter kameraerne slukkede naturligvis fejres med kage. (Foto: Mogens Flindt)