Fetterlein i ny fiktions-serie

Ny streamingtjenestes første satsning bliver med den tidfligere tennisspiller i hovedrollen

En ny streamingtjeneste, Mashed.net, ser dagens lys i Danmark den 7. marts, og samme dag går den første satsning i luften.

Det bliver med serien 'Fetter', der i første omgang kører i 11 afsnit med levemanden - og den tidligere tennisspiller - Frederik Fetterlein og stand up-komikeren Uffe Holm som de gennemgående figurer.

Hvert afsnit er af 15 minutters varighed, så de følger reglerne for daytime-underholdning og lever op til især de unges forventninger om et 'hurtigt fix', som det blev udlagt af folkene bag streamingtjenesten på et pressemøde i dag.

Daytime-underholdning
'15 minutter passer meget godt med, at man kan se et afsnit på en bustur eller i et spisekvarter, blev det forklaret, og det blev også fortalt, at Mashed.net kun kommer til at køre med formater af et kvarters varighed.

Ideen med streamingtjenesten er at skabe 'et nyt rum' for daytime-underholdning til 'det moderne menneske på farten', der satser på kvalitet, men mangler mulighed for at 'passe det ind i en travl hverdag'.

'Fetter'-serien, instrueret af Adam Bonke, er ren fiktion, understreges det, og hele serien kan hentes for 69 kroner.

Elsker at hade
Bliver det en succes er man klar til en sæson 2, ligesom der er flere produktioner på vej.

Frederik Fetterlein har i de senere år især været kendt for en høj-oktan livsførelse med playboy-tendenser, der ikke altid har været råd til, og det havde også givet instruktøren nogle forudfattede meninger om hovedpersonen.

Man elsker at hade Fetterlein, og man elsker at spejle sig i en mand, som fucker op på et niveau som hans. Igen og igen på forsiden af sladderbladene i den ene skandale efter den anden. For mig var det, hvad han var: En tom skal på en kulørt forside, en person, hvis eksistensberettigelse jeg ikke forstod. Men tog jeg fejl', hedder det.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere