Flop: Seerne flygter fra DRs uhyggelige julekalender

De danske børnefamilier står af på 'Den anden verden', der bliver kaldt ujulet og direkte uhyggelig

- 'Den anden verden' er for ambitiøs. Niveauet er simpelthen for højt til dem, der rent faktisk ser den, sige Ekstra Bladets anmelder.
- 'Den anden verden' er for ambitiøs. Niveauet er simpelthen for højt til dem, der rent faktisk ser den, sige Ekstra Bladets anmelder.

Da DR åbnede den første låge til årets julekalender på tv, sad 959.000 danskere klar foran skærmen til at se det første afsnit af 'Den anden verden'.

Siden har serien i 24 afsnit tabt terræn. Børnefamilierne er simpelthen stået af på fortællingen om de to 15-årige tvillingesøstre Sara og Anna.

Seertallet har siden premieren svinget mellem 705.000 og 856.000, men tirsdag ramte 'Den anden verden' den foreløbige bund med kun 683.000 seere til episode 6. Det er et tab af hele 276.000 seere viser tal fra DR Medieforskning.

- Tallene inkluderer kun traditionelt tv, så streaming via DR TV tæller ikke med. Særligt børn har de senere år skåret ned på deres forbrug af traditionelt tv til fordel for streaming. Sammenligner man 2016 med 2014 er de 3-12-åriges forbrug af traditionelt tv faldet med omkring en fjerdedel. Det påvirker selvfølgelig seertallene til julekalenderen, der dog fortsat ligger på et højt niveau, siger Henrik Gregor Knudsen, der er medieforsker ved DR Medieforskning.

Se også: DR-julekalender vækker harme: 'Helt forkert og aldeles upassende'

For Ekstra Bladet tv-anmelder Henrik Queitsch er det ingen overraskelse, at 'Den anden verden' mister seere.

- Jeg kan godt forstå, at folk flygter. Julekalender er typisk noget, som børn fra seks eller syv år sidder og ser med deres forældre, og her rammer 'Den anden verden' forbi, siger han.

Ifølge Henrik Queitsch kan ungerne simpelthen ikke identificere sig med seriens hovedpersoner.

- Det er ikke sådan, at seerne af en julekalender behøver at være jævnaldrende med hovedpersonerne for at kunne følge med. Men problemet med 'Den anden verden' er, at syv-årige børn slet ikke fanger det der kærligheds-spil med, hvem der er forelsket i hvem. De er slet ikke der i deres udvikling, siger han.

I den tidligere DR-kalender 'Tidsrejsen' var der også et element af forelskelse.

- Men det var på et helt andet og uskyldigt plan, siger Henrik Queitsch, der mener, at DR har skudt helt forbi målet med 'Den anden verden'.

- De har simpelthen lavet en julekalender for en målgruppe, der ikke ser julekalender. For det gør de 15-16-årige ikke, og det er dem, den henvender sig til, siger han og konkluderer:

- 'Den anden verden' er for ambitiøs. Niveauet er simpelthen for højt til dem, der rent faktisk ser den, sige Ekstra Bladets anmelder.

Slået af TV 2s genudsendelse
'Den anden verden' havde de første seks dage et gennemsnit på 797.000 seere, og den spritnye julekalender får dermed baghjul af konkurrentens genudsendelse.

TV 2 viser i december 'Ludvig og Julemanden', der første gang blev vist for fem år siden. I gennemsnit har 820.000 fulgt med i Ludvig og hans families jul på Børglum Kloster i Nordjylland.

Ifølge DR Medieforskning er årets helt store kalender-overraskelse, 'Nissebanden på Grønland' som genudsendes på DR Ramasjang og dagligt bliver set af 285.000.

- Det er et rigtig højt niveau, siger Henrik Gregor Knudsen.

47 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere